23948sdkhjf

Forbo præsenterer CO2 neutralt linoleum til møbler

| Medlemsnyhed | Indrykket af Forbo Flooring A/S

Forbo producerer nu, som de eneste, CO2-neutralt linoleum og oplever allerede stor efterspørgsel på deres Furniture Linoleum. Forbo forventer, at salget vil stige 25% de næste to år.

Møbelindustrien har de senere år har fået øjnene op for linoleum, som f.eks. bruges på stole, skabe og køkkener og som nu for første gang 100% CO2-frit. Linoleum er et 100% naturprodukt som produceres af genanvendelige ingredienser.

Hos Forbo, som er de eneste der producerer bæredygtigt linoleum til brug i møbelindustrien, oplever de i stigende grad efterspørgsel på deres miljøvenlige og nu CO2-neutrale linoleum til møbler.

CO2-neutralt linoleum vil øge salget
Én af de virksomheder, som har taget linoleum til sig, er køkkenvirksomheden, JKE Design. Her er marketingdirektør Helle Fyllgraf, ikke i tvivl om, at linoleum rammer en stigende trend om mere bæredygtighed - også i møbel- og inventarindustrien.

"Vores produktudviklingsafdeling fik til opgave at designe en ny serie, hvor overskriften var "natur og holdbarhed", og her valgte vi at bruge linoleum. Ved at bruge et naturprodukt, rammer vi ned i trenden om bæredygtighed, som mange forbruge sætter pris på," siger Helle Fyllgraf, marketing manager i JKE Design.

Hos Forbo er forventningen derfor, at salget de næste to år vil stige 25%, og man vil samtidig udvide samarbejdet med designere og møbelproducenter for at udforske løsninger med udgangspunkt i bæredygtigt linoleum.

Positiv CO2-balance fra fremstilling til levering
Linoleum - om man bruger det til møbler eller på gulve - produceres af rene naturmaterialer uden at belaste miljøet. Linolie er f.eks. udvundet af hørfrø, harpiks er tappet fra fyrretræ uden at fælde dem og træmelet er et restprodukt fra europæiske savværker. Kalkstensmel er også en væsentlig ingrediens og findes over hele verden i rigelige mængder. Ingredienserne belaster ikke miljøet - men fornyer sig naturligt og hurtigt.

"Vi ser et gennembrud for et naturprodukt, som faktisk har eksisteret i 150 år og som har alle de bæredygtige egenskaber, som vi leder efter i dag. Det kan bruges som finish til alle typer møbel- og inventardesigns, f.eks. skriveborde, spiseborde, stole, skabe, køkkenfronter samt skole- og hospitalsinventar," siger Torben Mikkelsen, som er Key Account Manager for Furniture Linoleum serien i Forbo.

"De naturlige ingredienser i linoleum optager mere CO2, end det udleder i atmosfæren når det produceres. Faktisk går regnestykket ligefrem i minus. Det betyder, at Furniture Linoleum fra Forbo har en positiv CO2-balance fra fremstilling til levering. Det oplever vi er endnu et godt argument, når arkitekter, bygherrer og designere skal vælge CO2-neutralt linoleum. Det er der store perspektiver i," siger Torben Mikkelsen.

Fakta om Forbo og linoleum
Forbo har lavet linoleum i over 100 år og er verdens førende producent af det bæredygtige materiale. Linoleum er muligvis verdens sundeste materiale, da det næsten udelukkende består af naturlige ingredienser. Linoleum er fremstillet af 97 procent naturlige ingredienser som linolie, harpiks, kalkstensmel, træmel og miljøvenlige farvepigmenter. Hele 72 pct. er hurtigt fornyelige, hvilket giver Forbo en enestående, grøn placering på markedet.

Forbo har hovedsæde i Holland og forhandles i 32 lande verden over.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Forbo Flooring A/S

Produktionsvej 14
2600 Glostrup
Danmark
Forbo Flooring A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.084