23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Forskningsaftale giver 1,5 mia. til grøn forskning

Folketingets partier har indgået en aftale om at fordele forskningsreserven for 2020. GTS glæder sig over, at aftalen prioriterer grøn forskning samt flere afsatte midler til Danmarks Innovationsfond og UDP-programmerne.

Den grønne omstilling og målet om 70 pct. reduktion af udledningen af drivhusgasser i Danmark i 2030 skal bl.a. ske med udgangspunkt i ny forskning. Derfor afsætter Folketingets partier 1 mia. kr. mere end i 2019 til grøn forskning. Det betyder, at der med forskningsreserven samlet udmøntes 1,5 mia. til grøn forskning og udvikling i 2020.

”Forskningen er helt afgørende for at nå vores ambitiøse mål for den grønne omstilling, derfor giver vi den grønne forskning et markant løft. Så vi kan udvikle et mere klimavenligt landbrug, så vi kan rejse med en mindre belastning af kloden, og så kan få endnu mere grøn energi”, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Husk at forskningen skal bredt ud at virke!
I GTS er der tilfredshed over prioriteringen af den grønne omstilling. Dog er det værd at huske, at før forskningen kan bidrage til dette, skal den ud at virke i virksomhederne.

”Første skridt er forskningen, næste skridt er at få den omsat til konkrete løsninger i dansk erhvervsliv. Derfor glæder vi os også over, at der bliver afsat flere midler til Innovationsfonden samt UDP’erne. I disse projekter er der fokus på at få ny forskning i anvendelse. Det er der brug for, hvis vi skal indfri de grønne ambitioner inden 2030”, siger Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS-foreningen.

”Det glæder mig desuden, at midlerne til Innovationsfonden skal bruges til brede, sammenhængende og langsigtede indsatser. Fremover er der nemlig brug for at udvikle måden, vi laver forsknings- og udviklingsprojekter på. Vi skal blive hurtigere til at få forskningen i spil og flere skal samarbejde om at få viden ud til mange virksomheder og ikke alene til de stærke frontløbere”.

Læs mere om forskningsreserven her

Foto: Teknologisk Institut

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Kontaktperson

AT
Alexander Tonnesen
Kommunikation
ato@gts-net.dk

Send til en kollega

0.062