23948sdkhjf

6 techdrevne måder din fysiske butik kan erobre Black Friday

| Medlemsnyhed | Indrykket af Columbus A/S

Den årlige hyldest til de fysiske butikker er lige på trapperne! Hvis du arbejder inden for retail, har du sikkert sat kryds i kalenderen for flere måneder siden, men nu er der kun nogle dage til Black Friday.

Af: Louise Fruelund Hermansen, Industry Practice Lead​, Columbus.

Alt for ofte handler teknologi, set gennem retail-briller, om e-handel. Men hvad med den personlige oplevelse? Undervurder aldrig værdien af face-to-face interaktioner eller følelsen, en kunde får ved at holde dit produkt i hænderne. Fysiske butikker er ikke overflødige for de kompetente, kundeorienterede og innovative virksomheder derude.
Dyrkning af loyale kunder, reduktion af omkostninger, forbedring af produktivitet og effektivisering af drift fra baglokalet til butikslokalet er håndgribelige faktorer.

Du kan fuldstændig gentænke din fysiske drift med nogle af de samme værktøjer, som bruges til at forbedre oplevelsen af online-shopping. Og på den måde kan pengestrømmen holdes flydende langt ud over november måned.

Detailhandlere med fysiske butikker skæver til Internet of Things (IoT) for at forbinde deres fysiske forretning med driftseffektivitet. En fuldt forbundet forretning bruger sensorer som kameraer, Wi-Fi, digital prisfastsættelse, vægtsensorer, beacons og RFID- (radiofrekvens identifikation) læsere til at skabe ny og dybere indsigt i kundernes behov og butiksdriften. Disse data kan nemt sætte skub i en bred vifte af beslutninger fra butiksindretning til prisfastsættelse.

Og selvom medarbejderne jo også kun er mennesker, kan de stadig rustes og klædes på med nyttige teknologiske værktøjer. Alt for ofte er det dem, der sidst får adgang til innovation. Resultatet er en kundeoplevelse, der føles forsømt og ude af trit med tiden, fordi medarbejderne er låst fast i baglokalet af opgaver.

Den ideelle fysiske shopping-oplevelse

Så hvad kan få din fysiske butik til at sprudle på en Black Friday og ugerne derefter? En dyb forståelse af kunderne til at starte med. Tænk på e-handelsoplevelsen - der er så mange online shopping data, der gør at kunderne får en effektiv, personliggjort oplevelse, lige så snart de rammer hjemmesiden.  

Til gengæld er der meget lidt viden om de fysiske kunder. Hvilken slags produkter har de vist interesse for? Har de været eksponeret til dit brand før? Kommer de ind og ved præcis, hvad de vil have, eller har de brug for lidt hjælp til at shoppe rundt? Den rigtige teknologi kan besvare disse spørgsmål og levere direkte feedback til forretningsbeslutningerne i hele forsyningskæden og kundeoplevelsen. 

Hvis optimering er trin ét, kommer innovation ind på en tæt andenplads. Teknologi kan ændre shopping-oplevelsen i den fysiske forretning. Ved at levere engagerende digitale oplevelser i butikken og skabe intelligente berøringspunkter (tænk magiske spejle, RFID-aktiverede prøverum, mixed reality oplevelser osv.), kan du skabe en mindeværdig oplevelse, som får folk til at komme tilbage, fordi de vil have mere. 

Sig ”Hej” til effektivitetsgevinster! Det være sig gennem øget medarbejderproduktivitet eller gennem ny teknologi, der er designet til at øge salget og reducere tab - jo mere du kan forbedre overskuddet, jo bedre.

Skab en "smart" fysisk butik med seks praktiske råd

Snakken om den fysiske butik lyder fantastisk, men hvordan, det rent praktisk skal gøres, kan virke lidt tåget. Lad os gøre det mere lavpraktisk og tale om, hvor teknologien kan gøre en stor forandring for driften af en fysisk forretning:

  1. Analyse af kunderejsen: 
    Analyse af kunderejsen giver din kundes omnichannel interaktioner en kontekst. Det hjælper dig med at forstå brugeroplevelsen og få indsigt på tværs af online, offline og tredjeparts-kanaler - og leverer data til at påvirke disse berøringspunkter. IoT og sensorer i selve forretningen kan hjælpe med at få en mere klar indsigt i kundens identitet, bevægelse og præferencer. Derefter kan disse indsigter diktere butiksdesign, sortimenter og produktplacering og drive initiativer i forbindelse med personalisering og real-time marketing.

  2. Optimering af butiksindretningen: 
    En grundlæggende forståelse af hvordan produktplacering driver salg, hvilke varer, der bliver købt sammen, og hvordan kunder finder frem til din butik, kan hjælpe med at optimere butiksindretningen og øge salget. Det er også nyttigt at vide, om kunden er en regelmæssig handlende eller en, der netop har opdaget dit brand for første gang. Optimering af din butiks indretning skaber en strømlinet købsproces, forbedrer krydssalgsmulighederne og øger salget. Det er virkelig en win-win situation.

  3. Butiks-og lagerstyring:
    At gå fysisk gennem butikken og se efter varer, der mangler, er langsomt og forældet. IoT sensorer (computer vision, vægtsensorer, RFID) kan registrere produkttilgængeligheden på hylden og give lageret i forsyningskæden besked, før det ses på hylden. Den ekstra gevinst? Ved at bruge faste kameraer, sensorer og RFID-læsere til at scanne hylderne og lagerbeholdningen kan du også stramme grebet, når det kommer til svind eller tab af lagerbeholdning i forbindelse med tyveri (herunder butikstyveri), fejl eller bedrageri.

  4. Medarbejderproduktivitet: 
    Intelligente værktøjer og enheder gør det muligt for medarbejderne at levere personaliserede kundeoplevelser og drive trafik til din butik. Disse værktøjer muliggør en strøm af kommunikation fra ledelsesgangen til butikslokalet og forsyner medarbejderne med de oplysninger, de skal bruge til at engagere kunderne. Et ekstra plus er, at smarte værktøjer reducerer administrative opgaver og frigør medarbejdere til at fokusere på kunderne og øge salget.

    Ifølge en undersøgelse foretaget af Forrester for Microsoft:
    - sagde 52 % af de adspurgte detailhandlere, at medarbejderpræstationen blev forbedret med bedre adgang til information via virksomhedsportaler
    - sagde 41 %, at fremgangen skyldtes portaler og handlingsrettet information, der er tilgængelig når som helst og hvor som helst
    - rapporterede 41 % også et fald i "time-to-decision" på gennemsnitligt 15,25%

  5. Digital prisfastsættelse og annoncer: 
    Prisfastsættelse og reklamefleksibilitet er enorme effektivitets-boostere, når det kommer til tilbud og rabatter - det gælder især på dage som Black Friday, men effekten kan udnyttes året rundt. Forbundne digitale hyldemærkater muliggør prisopdateringer i realtid vha. Bluetooth-teknologi og nedbringer omkostningerne ved manuel opdatering af papirmærkater. Nogle overflader kan endda omdannes til IoT-aktive skærme, der leverer reklamer og point-of-sale (POS) -merchandising.

  6. Fængende digitale oplevelser: 
    Detailhandlere er altid på udkig efter måder til at tiltrække og fastholde forbrugernes opmærksomhed. Augmented reality kan være en hjælp. Fra magiske spejle, som virtuelt lader dig prøve tøj eller makeup, til interaktive kiosker, hvor du kan se, hvordan et møbel vil se ud i dit hjem - de digitale interaktioner, du kan fordybe dig fuldstændigt i, bliver en integreret del af shopping-oplevelsen i den fysiske butik. Digital integration er hurtigt ved at blive det, kunderne forventer - ikke undtagelsen.

    Læs også mine tips til hvordan du får kundeoplevelsen ind i både online- og fysiske butikker

Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Columbus A/S

Lautrupvang 6
2750 Ballerup
Danmark
Columbus A/S

Send til en kollega

0.09