Af: Bo Krogh Knudsen, Idustry Practice Lead, Columbus.

Den pludselige nedlukning af det danske samfund – og for den sags skyld også alle vore eksportmarkeder – kom bag på alle, og kom stort set som et lyn fra en klar himmel.

Fra den ene dag til den anden lukkede nærmest hele foodservice branchen ned; restauranter blev lukket, hoteller stod tomme, skoleelever blev sendt hjem og flere virksomheder har enten lukket midlertidigt ned, eller sendt medarbejdere på hjemmearbejde. De lukkede madsteder og kantiner har med ét slag fjernet næsten al afsætning til hele denne sektor, hvor der ellers har været et forholdsvis forudseeligt aftræk, grundet længerevarende kontrakter.

Men den danske befolkning skal jo stadig have mad på bordet.

Corona-krisen medførte, at de mange hjemsendte – børn som voksne, turister som handelsrejsende – nu selv skulle til at købe og tilberede deres mad, såvel morgenmad som frokost og aftensmad.

Ikke nok med at forsyningskæden til slutbrugeren nu blev vendt til 100% at gå gennem dagligvareforretningerne, så blev den tilmed skudt i gang med en gevaldig hamstringsbølge, hvor de mest almindelige fødevarer pludselig oplevede en stigning i efterspørgsel på flere hundrede procent.

Hvordan håndterer fødevareproducenter og -distributører en sådan forandring?
Ja, man kan i hvert fald ikke basere beslutningerne på historiske data, da vi står i en ganske enestående situation. Ingen nogensinde har oplevet magen til, og den har været umulig at forudsige for alle parter.

Det drejer sig således om at være omstillingsparat og lynhurtig kunne reagere på et så pludseligt skifte i efterspørgslen. Det gælder om at undgå madspild ved ikke at sende for mange varer ud til en foodservice sektor i hastig tilbagegang, ligeledes at geare produktionen op til at håndtere en hamstringsbølge, og ikke mindst at forholde sig til en helt anden konkurrencesituation. Hvor man typisk har haft kontrakter med foodservice branchen, så står man dagen efter i et marked, der ikke i samme grad besidder en mærkevareloyalitet. Slutbrugeren kigger i mindre grad på hvor et rugbrød er produceret, og i højere grad på pris eller andre parametre.

Ikke kun afsætningsforholdende ændrer sig. Forsyningsforholdende ændrer sig også., Om ikke med tilsvarende hast og dramatik, så dog i så væsentlig grad, at det får stor betydning for, hvordan man har mulighed for at agere på den ændrede afsætning. Kan man stadig få de samme råvarer, særligt dem, der kommer fra udlandet og i særdeleshed fra de hårdest ramte områder? Kan leverandørerne følge med til de pludseligt ændrede mængder og sortimenter? Senest har vi set at nogle forsyningsvirksomheder ændrer produktion fra fødevarer til værnemidler som f.eks. håndsprit. Derved falder udbuddet af visse råvarer yderligere.

Hvordan kan man agere rettidigt i så turbulente tider?
Som ERP-leverandør har Columbus aldrig oplevet en lignende situation. Vi har dog igennem mange år forsynet branchen med løsninger, der underbygger de generelle trends, man har set over tid. Forbrugernes stigende krav til helt eller delvist færdige måltider, krav til friske varer, innovation i forhold til smag og forarbejdning og meget andet, har i forvejen gjort det nødvendigt, at ERP-systemet skal kunne håndtere ændringer i forespørgslen på kort tid, og på trods af den meget dramatiske ændring den sidste tid, så kan de samme værktøjer i høj grad være med til at hjælpe med overblikket:

• Med korrekte styklister og recepter, veldokumenterede processer og en pålidelig lagerstyring, har man konstant et overblik over hvilke og hvor mange produkter det er muligt at producere, om man har mulighed for at indkalde ekstra bemanding eller omlægge produktionen til alternative anlæg eller produkter.
• Ved at have styr på forsyningskæden – både bagud og fremad – kan man med veltrimmede planlægningsværktøjer desuden se, om det er muligt at fremskaffe nødvendige råvarer til tiden, evt. ændre produktionsrækkefølgen, så varer der leveres senere først skal forbruges senere, eller i god tid aftale med kunden, at der leveres alternative produkter.
• Kan man ikke få en given ingrediens til færdigvaren, så kan man måske få en alternativ ingrediens, eller man kan forsøge at sælge produkter, der indeholder råvarer, der er tilgængelige. I nogle industrier – f.eks. mejeribranchen – er der færre håndtag at trække i, da forsyningen af f.eks. mælk er ret konstant, grundet kontrakter med landmændene, så her kan det måske være en mulighed at producere færre oste og mere konsummælk.
• Med god, elektronisk integration til transportører kan man få booket transporter rundt i landet i rette tid inden varerne pakkes til de enkelte detailforretninger, og på den måde undgå flaskehalse i den udgående logistik

Vi håber naturligvis sammen med resten af verden, at vi snart er på den anden side af den aktuelle krise, og at vi ikke kommer til at opleve noget lignende igen. Men vi står under alle omstændigheder klar med råd og vejledning i, hvordan Dynamics 365 kan geare din virksomhed til at reagere på en verden, der er i konstant forandring.