”Vi har stor effekt ud af at samarbejde med GTS-institutterne. Vi rykker os et kvantespring hver gang”, fortæller Dorte Zacho Martinsen, CEO i BM Silo, i en af de fem virksomhedscases, der er med i årets performanceregnskab. Du kan også læse om:
- Aalborg Portland, der har samarbejdet med Teknologisk Institut om udvikling klimavenlig beton.
- Rådgivningsvirksomheden Exigo A/S, der i samarbejde med Alexandra Instituttet har udviklet en digital løsning til byggeriet.
- TRD Surfaces, som har brugt testfaciliteter hos FORCE Technology til at komme på markedet med en ny materialeteknologi, der bruges på stålemner som fx ventiler og dyser.
- Hvordan Lundbeckfonden Emerge bruger Bioneer faciliteter og kompetencer som en form for videnbank for de biotekiværksættere, som fonden investerer i.
Den grønne omstilling
Den grønne omstilling er det overordnede tema i årets performanceregnskab. Læs om, hvordan GTS bidrager til udvikling af ny grøn viden og teknologi samt opbygger test- og udviklingsfaciliteter. Du gælder bl.a. et projekt, hvor DHI og Alexandra Instituttet er i gang med at udvikle en ny digital løsning til vandmiljø og vandsystemer.
I regnskabet er der også en introduktion til GTS-institutterne, og du kan læse om samspillet med dansk erhvervsliv.
To dele
Som noget nyt består performanceregnskabet af to dele:
- Et trykt performanceregnskab 2020, der giver en status på GTS-aktiviteter og fokus på den værdi, der skabes i erhvervsliv og samfund.
- En digital publikation ”Årets tal 2020” med de samlede figurer og tal for GTS med en gennemgang af udviklingen i tallene i de sidste fem år. Hvis du gerne vil have tilsendt den trykte version, så kan du bestille den ved at sende en mail med adresse og antal til: info@gts-net.dk
Læs mere og hent publikationerne her