23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Superfos passer på miljøet med Operation Clean Sweep

Superfos, en virksomhed i Berry Global, er med i Operation Clean Sweep. Det er et internationalt initiativ til at bekæmpe spild fra plastgranulat for på den måde at værne om miljøet.

At være en af de helt store spillere på markedet for plastemballage forpligter – eksempelvis til samfundsansvar. Det er én af grundene til, at Superfos bidrager til at beskytte naturen ved at holde plast ude af vandmiljøet.

Langt de fleste af fabrikkerne i Superfos er allerede i dag certificeret inden for miljøledelse via ISO 14001, men virksomheden er desuden i fuld sving med at indføre Operation Clean Sweep (OCS) programmet på tværs af organisationen. Initiativet afspejler ikke blot et forretningsmæssigt værdisæt; det har også afgørende betydning for hovedparten af kunder med fokus på bæredygtighed.

Mange bække små….
Lars Skjold Frederiksen, R&D Project Manager, Superfos, siger:

“Superfos vil forhindre, at plastgranulat, -flager og -pulver ender i miljøet, ikke mindst vandmiljøet. Når vi arbejder med OCS-programmet, hjælper det os til at indarbejde en række mindre, men meget væsentlige forandringer i vores daglige produktion. De mange små forandringer har god effekt og gør faktisk en stor forskel til fordel for vores vandveje.”

Fejer for egen dør
Det overordnede princip er at få øje på spildet, inddæmme og rense det for til sidst at genanvende plastspildet i produktionen, hvis muligt. Et konkret eksempel hos Superfos er installation af filtre i regnvandsafløb. Andre jordnære tiltag er hegn med fintmaskede net omkring granulatsiloer samt at skovl, kost og spand står til rådighed, hvor der er brug for det, så det er let for medarbejderne at holde produktionsområdet rent. Derudover er en opsamlingsbakke med lim, placeret under en silo, en enkel, men særdeles effektiv måde til at inddæmme spild i form af plastpulver.

“De forskellige tiltag er på ingen måde højere raketvidenskab; udfordringen er snarere at sikre, at de daglige rutiner følger med. Heldigvis ser vi forbedringer på flere niveauer på alle fabrikker, der er med i OCS. Men der er ingen tvivl om, at vi skal fortsætte med at have fokus på adfærdsændringer. Vi skal uddanne og selvstændiggøre vores kolleger på fabrikkerne, og det samme gælder vores leverandører. Det er en udfordring, som vi gerne og ivrigt tager op,” forklarer Lars Skjold Frederiksen.

De forebyggende OCS-tiltag bliver regelmæssigt auditeret. Audit-gennemgangen er i sig selv en motiverende faktor for at indføre forandringerne. Den overordnede målsætning for Superfos er at reducere påvirkningen fra drift og produktion. Mens plastaffald i naturen er uacceptabelt, er plast som materiale helt vitalt for at levere en lang række bæredygtige løsninger på flere områder, for eksempel plastemballage.

Berry Superfos
Spotorno Allé 8
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43239511
P nummer: 1003207217

Kontaktperson

UVN
Ulla Vennervald Nielsen
EA & HR Operational Excellence Manager
+45 59111151 ullavennervald@berryglobal.com

Send til en kollega

0.031