23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny efteruddannelse til bygningsmalere med diplom

Tre nye efteruddannelsesforløb for bygningsmalere, der er tilpasset malerbranchen, ser nu dagens lys på Tradium. Malersvende, der består alle kurserne i i ”Malerfagets certificeringsforløb”, bliver belønnet med Malerfagets AMU-diplom.

Man skal lære hele livet. Det gælder også i malerbranchen - både hvad angår det rent malertekniske, men også når man skal finde kreative løsninger og rådgive kunderne. Derfor har Tradium i samarbejde med Syddansk Erhvervsskole udviklet ”Malerfagets certificeringsforløb,” der er et efteruddannelsestilbud til udlærte malersvende.

”I udviklingen af vores nye efteruddannelsestilbud har vi været i dialog med mestre i malerbranchen. På den baggrund har vi kunnet skrue tre efteruddannelsesforløb sammen, der rammer efterspørgslen på efteruddannelsesmuligheder for malerne på både indoor- og outdoor-området. Vi er rigtig glade for, at Malerfagets faglige fællesudvalg synes så godt om forløbene, at de gerne vil lægge navn til diplomet,” fortæller Britt Sveidal, der er uddannelsesleder for malerafdelingen på Tradium. 

Efteruddannelsesforløb med tre spor
Malerfagets certificeringsforløb har tre spor, som hver især består af en kursusrække, der er udviklet og tilpasset malerbranchens behov for efter- og videreuddannelse.

De to forløb ”Fra vurdering til finish” og ”Stil og kreativitet i farver og materialer” er specialiseringer på indoor-området, mens forløbet ”Facadebehandling og energioptimering” er en specialisering på outdoor-området.

“Vi har tilpasset de tre forløb, så de hver især giver et udbytterigt læringsforløb, hvor man undervejs bygger videre på kompetencer, man har fået på de foregående kurser. På den måde bliver der en god progression igennem hele forløbet,” fortæller Britt Sveidal.

Hver enkelt kursusrække afvikles som et samlet certificeringsforløb, som man afslutter med en AMU-diplomprøve. De malersvende, der består certificeringsforløbet, bliver tildelt ”Malerfagets AMU-diplom.”

 Stor fleksibilitet
I en travl hverdag, kan det være svært at afsætte tiden til at tage certificeringerne i samlede forløb. Derfor er det også muligt at tage kurserne enkeltvist og hen ad vejen samle kurser til et certificeringsforløb, hvor man til sidst aflægger Malerfagets AMU-diplomprøve.

”Vi ser det helt klart som en fordel for svendene, at få papir på det samlede forløb. Det skal selvfølgelig afvikles, så det også kan passes ind i hverdagen hos malermestrene. Når der er travlt, er der mulighed for fleksibilitet. Opleverne mestrene omvendt, at der er færre opgaver fx på grund af Corona, er der mulighed for at sende svendene på efteruddannelse med VEU-godtgørelse,” fortæller Britt Sveidal.

Fakta
Malerfagets certificeringsforløb består af de tre certificeringsforløb ”Fra vurdering til finish”, ”Stil og kreativitet i farver og materialer” og ”Facadebehandling og energioptimering.” Man kan læse mere om maler Malerfagets certificeringsforløb på tradium.dk/malerfagets-certificering

 Når en medarbejder deltager i Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), kan arbejdsgiveren få VEU-godtgørelse svarende til den højeste dagpengesats, mens medarbejderen er på kursus. VEU-godtgørelse kan maksimalt bevilliges til 10 ugers kursus pr. kalenderår svarende 370 timer.

Virksomheder inden for overenskomstområdet kan endvidere søge tilskud til kursusdeltagelse ved Malerbranchens Kompetenceudviklingsfond – MALKOM. 

Om Tradium
”Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers” er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på tradium.dk

Tradium
Vester Alle 26
8900 Randers C
Randers Kommune
Danmark
CVR nummer: DK32806872
P nummer: 1016409304

Kontaktperson

UV
Ulrik Vosgerau
Kommunikationschef
uvo@tradium.dk

Send til en kollega

0.047