23948sdkhjf

Fag og frustrationer

| Medlemsnyhed | Indrykket af FødevareDanmark

Den kan være ”rå, men hjertelig”, og lige nu arbejder SFU på, at den skal være mindre rå og mere hjertelig.

4 procent.
Så mange af dem, der har valgt en uddannelse inden for slagterfaget, har truffet valget som følge af en anbefaling af en uddannelsesvejleder. Det viste en undersøgelse, som Slagterfagets Fællesudvalg (SFU) foretog i 2020, hvor formålet egentlig var at finde ud af, hvorfor uddannelsen (i lighed med mange andre uddannelser) oplever et temmelig højt frafald. Og så kan man jo spørge, om de fire procent er for højt et tal – altså om endnu færre burde have været vejledt til at vælge slagterfaget, når det nu viser sig, at mange efterfølgende springer fra. Man kan imidlertid også spørge, om de få, der er blevet vejledt dertil, har fået en dækkende beskrivelse af, hvad uddannelsen indebærer, og hvordan omgangstonen er. Den kan være ”rå, men hjertelig”, og lige nu arbejder SFU på, at den skal være mindre rå og mere hjertelig. Det er godt, og så kan det måske gå, som da militæret ville det samme i 1948, hvilket Osvald Helmuth besang til en tekst af Epe og Poul Sørensen: ”Nu stiller sergenten / en sjus på servanten, / sætter sig på sengekanten. / Kys mig godnat!” Det kan også være, at det er selve indholdet af uddannelsen, som er vinklet lidt skævt i den vejledning, der bliver givet. Hvis man går ind på hjemmesiden ”Uddannelsesguiden” under Børne- og Undervisningsministeriet, læser man følgende med fed skrift under rubrikken ”Gourmetslagter”: ”En gourmetslagter arbejder med kød. På skolen lærer du om de forskellige slagtedyr, og hvordan de skal opskæres og opbevares, så kødet bliver mørt.” Om det er forkert? Det er i hvert fald et stærkt forsimplet billede af, hvad uddannelsen går ud på. Det udbedres lidt, hvis man går videre i læsningen, hvad alt for mange nok ikke gør. Så står der: ”En vigtig del af arbejdet går ud på at rådgive kunderne om tilberedningen af de udskæringer, der findes i køledisken. Som gourmetslagter lærer du også at lave færdigretter, pølser og andre delikatesser. Gourmetslagtere kan arbejde i slagterbutikker og slagterafdelinger eller starte egen virksomhed.” Det er en fin uddybning, men jo ikke nogen henførende salgstale. Og spørgsmålet er altså, om slagterfaget – og for den sags skyld alle fag og uddannelser, men nok ikke mindst de håndværksmæssige – får den omtale, som de fortjener, og om uddannelsesvejledningens billede af dem i det hele taget afspejler virkeligheden. Noget tyder på, at det ikke er tilfældet, og at det ville være en god idé, hvis ministeriet igen satte sig sammen med repræsentanter for de enkelte fag med henblik på at revidere materialet og at klæde vejlederne ordentligt på til at vejlede. Det er klart, at også fagene selv har et ansvar for at italesætte uddannelserne på en fængende og retvisende måde over for de rådvilde unge og ikke mindst deres forældre. Det gør SFU, og det gør vi i Danske Slagtermestre med kampagnen ”Ind til benet”, som snart har nye udspil, og det gør mange slagtere på de sociale medier, hvor de fortæller om, hvad der sker i deres butikker, og det samme gælder eksempelvis fiskehandlerne. Det er supergodt og helt sikkert med til at sikre, at der trods alt er unge, som vælger disse uddannelsesforløb – og som gennemfører dem. Men vi har behov for kyndig opbakning fra den offentlige uddannelsesvejledning, og det bedste vil være, at det ikke kører ad to separate spor, men foregår i et samarbejde, hvor der skabes samklang mellem fortællingerne, og hvor det sikres, at omtalen svarer til virkeligheden, og hvor det samtidig tilstræbes at gøre fagene så appetitlige, at de tiltrækker dem, som vil blive glade for at vælge dem.

Torsten Buhl
Adm. direktør, Danske Slagtermestre
Twitter: @BuhlTorsten


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
FødevareDanmark

Poppelvej 83
5230 Odense M
Danmark
FødevareDanmark

Send til en kollega

0.062