23948sdkhjf

SameSystem underskriver aftale med HiFi Klubben

| Medlemsnyhed | Indrykket af SameSystem A/S

HiFi Klubben har valgt SameSystem som deres workforce management leverandør. Kæden vil dermed drage fordel af SameSystems internationale tilstedeværelse og avancerede løsning til administration og styring af vagtplaner.

HiFi Klubben vil snart anvende software fra SameSystem til at sammensætte vagtplaner med det rette antal medarbejdere med de nødvendige kompetencer i deres 90 butikker. Kæden, der leverer lyd- og billedprodukter og har hovedkvarter i Danmark, er et internationalt brand med butikker i hele Europa (Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland).
 
HiFi Klubben planlægger at fokusere endnu mere på international vækst fremover og vil derfor åbne nye butikker i udlandet, hvilket er en vigtig grund til, at de har valgt SameSystem:
 
”Vi valgte SameSystem på grund af deres stærke internationale profil. Hos HiFi Klubben har vi været i kontakt med de fleste af deres kontorer i Europa, og deres lokale viden kombineret med deres avancerede løsning er præcis det, vi skal bruge for at understøtte vores internationale vækst,” siger Chief Retail Officer i HiFi Klubben, Henrik Wieben.
 
Hos SameSystem ser CEO Henrik Salicath frem til at byde endnu et fremtrædende internationalt brand velkommen.
 
”I betragtning af at HiFi Klubben er kendt for deres kvalitet og har et overlegent produktkendskab, er vi superstolte over, at de har valgt SameSystem. Det styrker vores position yderligere på det europæiske marked for workforce management til detailsektoren, hvor vi sigter mod at blive den førende WFM-løsning. Vi glæder os til, at HiFi Klubben begynder at anvende alle fordelene ved en komplet styringsløsning indenfor detailhandel, der problemfrit overholder love og regler i hele Europa,” siger Henrik Salicath.
 
Om SameSystem:
SameSystem A/S tilbyder en cloud-baseret løsning til workforce management, der er skræddersyet til detailhandlere og foodservice-virksomheder. Løsningen hjælper med at øge salget og minimere personaleudgifterne med en nøjagtig og overskuelig planlægning ved hjælp af prognoser og andre banebrydende teknologier for at sikre den rette mængde personale time for time.
 
SameSystem har hovedsæde i København og har kontorer i Spanien, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Norge, Holland, Sverige og Litauen. Virksomheden har 130 medarbejdere, og dens løsning til workforce management er implementeret i mere end 800 detail- og foodservice-virksomheder med over 141.000 daglige brugere. SameSystem har en kundetilfredshed på 99,3 % og en churn rate (procentdel af kunder, der afslutter deres abonnement) på 3,1 %.
 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
SameSystem A/S

Ballerupvej 62
3500 Værløse
Danmark
SameSystem A/S

Send til en kollega

0.063