23948sdkhjf

Et halvt ton energipulver blev solgt på 45 min med LIVESALG

| Medlemsnyhed | Indrykket af Easy Live Sales ApS

Se, hvordan PurePower brugte livesalg og softwaren ELISA til at opnå 25 % af deres månedsomsætning på 45 minutter

3.200 energibarer og et halvt ton energipulver blev solgt på 45 minutter

Dyrt at få kunder ind på webshoppen
PurePower er et sportsernæringsbrand, som arbejder med endurance-atleter inden for triatlon, mountainbike og løb. PurePower har i 10 år udviklet deres produkter igennem vidensbaseret forskning og bruger atleter i deres ambassadørprogram, så de sikrer, at produkterne virker.

PurePower oplevede dog, at prisen for at hente nye kunder ind til deres webshop blev dyrere og dyrere. Det gjorde, at de var nødt til at tænke i andre baner, og derfor kom liveshopping ind i billedet. Her kunne de placere flere aktiviteter på Facebook og betale mindre for at hive kunderne ind. Det blev allerede tydeligt fra det første livesalg, hvor de gav 25 kr. pr. tilmelding, til det andet livesalg, hvor de var nede på 5 kr. pr. tilmelding.

Fra manuelt arbejde til en effektiv og besparende proces
Det første livesalg afslørede allerede de mange muligheder for salg. Ud over at sælge knap 3.200 energibarer på 10 minutter fik PurePower også 25 % af deres månedsomsætning på de 45 minutter, de var live. Her kørte livesalget gennem deres egen webshop med manuelt oprettede pakker. Selvom det var en stor succes, fandt de hurtigt ud af, at det kunne forbedres.

”Vi var mange erfaringer rigere efter det første livesalg. Vi fik adskillige ordrer igennem, men mange var fra de samme personer. Vi kunne have sparet fragten, hvis havde samlet og haft et bedre overblik over ordrerne.”

Det første livesalg førte dem videre til det næste liveshow med et nyt setup. Her brugte de robotten ELISA, der kunne samle ordrerne, så kunden kunne nøjes med at lægge én ordre i stedet for tre. Det gjorde, at PurePower sparede en hel del på fragtomkostninger.

Det er ikke kun, når det gælder fragtomkostninger, at ELISA er effektiv. Hele processen er langt mere gnidningsfri og hurtig. Før skulle PurePower slå produkterne til og fra på webshoppen og udføre andre tidskrævende processer. ”Det har sparet os for 10-15 timer at køre livesalget gennem ELISA ”

Livesalg giver en bedre omsætning og mere nærvær
PurePower havde lært lektien til næste livesalg, der gik over al forventning. På 45 minutter solgte de næsten 3.200 energibarer, mere end 2.000 poser chews & gels og næsten et halvt ton energipulver. PurePower var inden livesalget nervøse for, om de fik nok tilmeldte, men der var ingen grund til bekymring.

”Vi endte med 250 deltagere on/off ved eventet, og det har været nok til at banke en stor omsætning ind. Kunderne sidder klar til at købe.”

Det handler dog ikke kun om den store omsætning, men også den relation, som livesalg skaber.

”Det giver det nærvær, vi gerne vil have i vores kommunikation. Det er ultranærværende at sælge live. Måske har man vendt det hele spejlvendt, som vi gjorde i det første livesalg. Eller også starter alarmen, som den gjorde det i det næste liveshow. Vi viser, at vi også laver fejl, så kunderne får en relation til dem, der står bag kameraet.”

-       Tobias Rasmussen, Digital Marketing Manager, PurePower.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Easy Live Sales ApS

Haslegårdsvej 8
8210 Aarhus V
Danmark
Easy Live Sales ApS

Send til en kollega

0.078