23948sdkhjf

HIN kom hurtigere i gang med digitalisering

| Medlemsnyhed | Indrykket af Erhvervshus Midtjylland

Med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland er to runder tilskud fra SMV:Digital i hus. Det skal gøre det nemmere for kunderne at genbestille webshoppens 15.000 varer.

HIN A/S har 125-års jubilæum næste år men ønsker at tilbyde kunderne en topmoderne webshop.

Den stærkt specialiserede grossistvirksomhed med 25 medarbejdere leverer produkter, rådgivning, service og support til små og meget store virksomheder i elektronikbranchen og indenfor stærkstrømsindustrien i Danmark og Norge.

”Vi vil gerne løfte vores digitale salg gennem mersalg på vores webshop, men var i tvivl om vi havde den rigtige it-løsning”, siger Susanne Iversen, der er ansvarlig for webshoppen og med i ledelsen i HIN.

Via en kollega fik hun kontakt med virksomhedskonsulent Carsten Pedersen fra Erhvervshus Midtjylland. Og det har været en stor fordel for HIN, vurderer hun.

Mål om mersalg
”Carsten skrev til mig og tilbød uvildig sparring indenfor digitalisering og forretningsudvikling. Efter en dialog med ham, sendte vi en ansøgning til SMV:Digital for at finde ud af, om vi kan nå vores mål om mersalg med den eksisterende platform”, fortæller Susanne Iversen.

Pengene blev bevilget og interviews med kunder og samarbejdspartnere gennemført. HIN fandt ud af, at platformen ikke var gearet til det, virksomheden ville.

Med hjælp fra Carsten Pedersen har HIN søgt en ny runde SMV Digital for at få implementeret en optimal løsning med assistance fra en ekstern rådgiver.

Medfinansiering skaber hurtigere gevinst 
HIN er nu godt i gang med projekt nr. 2, som ventes afsluttet om få måneder. Til den tid får de faste kunder mulighed for at genbestille de varer, de plejer at bruge.

Medfinansieringen har gjort det hurtigere at gå i gang med projekt nr. 2. Og jo hurtigere vi kommer i gang, jo hurtigere høster vi den gevinst, vi går efter i form af øget salg på vores webshop”, siger Susanne Iversen.

Fremover vil HIN tænke på Erhvervshus Midtjylland, hvis virksomheden skal i gang med nye projekter. Også hvis de handler om andet end digitalisering.

”De kan hjælpe os med at speede processen op og give os mulighed for at vælge en optimal løsning, fordi vi får medfinansieret en del af udgiften til eksterne rådgivere”, siger Susanne Iversen.

Book uforpligtende sparring
Hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe. 

Det er både gratis og uvildigt - og koster kun din tid. 

Kontakt os

Medlemsnyhed

Indrykket af
Erhvervshus Midtjylland

Åbogade 15
8200 Aarhus N
Danmark
Erhvervshus Midtjylland

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.079