23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bliv mere fleksibel med hyppige opdateringer af Dynamics 365

– også når forandringer rammer. Der har længe været talt om, at cloudbaserede forretningssystemer er vejen frem – og COVID-19 satte for alvor påstanden på prøve, da samfundet lukkede ned sidste år.

På den ene side var det mere kritisk end nogensinde at sikre sig overblik og struktur i en verden, hvor marked og myndighedskrav ændrede sig radikalt fra dag til dag. På den anden side kunne man dårligt kræve eller forvente, at medarbejderne mødte ind på kontoret og måske smittede hinanden.

Men for mange organisationer med et ældre forretningssystem var der reelt ikke et alternativ, når alle kernefunktioner blev styret centralt. Her var det stadig nødvendigt – selv midt under en national nedlukning – at tage til kontoret for at betjene vitale funktioner i forretningssystemet og sikre, at virksomheden var på ret kurs. Ja, måske var det mere vigtigt end nogensinde før.

Skyen gav fleksibilitet og overblik under nedlukning

Derimod kunne medarbejdere og ledelse i virksomheder med en cloudbaseret løsning uproblematisk løse opgaverne fra spisebord eller sommerhus. De havde også nemmere ved at tilpasse sig en situation, hvor efterspørgsel, handelsmønstre og prioriteter ændrede sig drastisk.

Havde man eksempelvis ikke en velfungerende og fleksibel e-commerce oppe at køre i marts sidste år, måtte man hellere skynde sig at etablere det i en fart. Ligeledes fik mange akut behov for at tilpasse den eksisterende webshop til en situation, hvor kunderne sad hjemme i månedsvis og hverken kom på arbejde, gik i byen eller tog på ferierejser.

Konstante rettelser styrker applikationen – og giver nye udfordringer

Hos Columbus kunne vi direkte se, hvor meget nemmere og ukompliceret det var for vores kunder på Dynamics 365 Finance & Supply Chain Management at agere fleksibelt og agilt på samtlige parametre end for de organisationer, der sad på eksempelvis et ældre AX-system.

For selv om den eksisterende løsning måske fungerer udmærket, bliver den en klods om benet, når ens marked og forretningsgrundlag ændrer sig – og ikke kun i ekstreme situationer som under COVID-19. Der er nemlig flere kvaliteter ved Dynamics 365 end ”blot” det faktum, at den afvikles i en cloudinfrastruktur og kan tilgås fra en vilkårlig enhed.

Først og fremmest udvikler applikationen sig konstant. Otte gange årligt udsender Microsoft opdateringspakker, som retter fejl, styrker sikkerheden og udvider kernefunktionaliteten, så virksomheden altid har de bedste forudsætninger for at udvikle sig.

Dertil kommer et meget stort og stigende antal features i Dynamics 365 fra Microsoft samt moduler fra 3. partsudviklere, man kan klikke på eller af.

Det forenkler drift, administration og tilpasning af applikationen på et nærmest revolutionerende niveau – men stiller også krav til test og governance. Det er der navnlig to årsager til:

  • Den underliggende kode til Dynamics 365 F&SCM er ganske kompleks. Derfor kan der opstå fejl eller performanceproblemer, hvis en opdatering konflikter med virksomhedens databasestruktur eller med et modul, man har klikket på. Det sker ikke ofte, men det sker dog – og kan give ganske store udfordringer for den ramte virksomhed.
  • Dels er det meget nemt at klikke funktionaliteter på i basisapplikationens Feature Management-panel – men ikke altid muligt at slå dem fra igen; det kan også give problemer.

Dynamics 365 Secure Updates sikrer proces, overblik og transparens

Det er blandt de primære årsager til, at vi gennem det seneste stykke tid har etableret og gradvist udbygget vores Secure Updates-service til Dynamics 365 F&SCM, der stiller en kombination af rammeværktøj og ekspertise til rådighed. Hermed kan virksomheden drage fordel af:

  • En struktureret, gennemprøvet og transparent proces for test, validering og implementering af opdateringer – teknisk såvel som funktionelt. Herunder planlægning af servicevinduer, så forretningsdrift påvirkes minimalt.
  • Release Notes Assesment inklusive fuld og målrettet afrapportering til hver enkelt kunde. Her vil man i god tid kunne finde evaluering af, hvilke specifikke bugfixes der kan være relevante for virksomheden samt forslag til, hvilke kommende eller ændrede funktionaliteter, der kan være relevante at aktivere (eller undgå).

Det gør samtidig vores kunder i stand til at drage nytte af den viden, vi hele tiden høster om udfordringer eller muligheder, hver enkelt af Microsofts otte årlige opdateringer byder på. Nogle virksomheder oplever måske, at applikationen ikke performer optimalt under særlige omstændigheder.

Det giver os en meget konkret og bredt funderet viden om, hvordan Dynamics 365 performer på tværs af en lang række kunder. Hvilket helt konkret kommer hver enkelt kunde til gode og giver dem optimale muligheder for at tage deres forholdsregler og optimere drift og anvendelse af deres løsninger.

Det kan være særdeles nyttigt. Dynamics 365 Finance & Supply Chain Management er i sin natur en langt stærkere, mere fleksibel og sikker platform end sine on-premise baserede forgængere i AX-familien. Men det er svært at komme uden om, at hyppig og obligatorisk opdatering af kompleks kode – cloudbaseret eller ej! – kan medføre uhensigtsmæssigheder, som i værste fald kan hæmme en organisation i kortere eller længere tid. SecureUpdates er med til at minimere den risiko og i øvrigt sikre, at virksomheden drager maksimal fordel af alle de løbende forbedringer, som foretages på Dynamics 365.

Download vores e-bog om Secure Updates

Columbus A/S
Lautrupvang 6
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK13228345
P nummer: 1018457497

Kontaktperson

DG
Dorothea Gam
Marketing manager
+45 29690810 dga@columbusglobal.com

Send til en kollega

0.047