23948sdkhjf

Bliv klar til salg af virksomhed

| Medlemsnyhed | Indrykket af Erhvervshus Midtjylland

Er din virksomhed salgsklar? Det spørgsmål bliver ofte stillet af din bank eller revisor, når dit CPR-nummer har en vis alder. Men hvad skal der til, og hvor lang tid tager det mon at gøre sin virksomhed ”salgsklar”?

Er din virksomhed salgsklar? Tænk hvis du kunne svare: "det er en del af vores strategi, og det har det altid været. Derfor kan jeg drive min virksomhed lige så længe, det passer mig. Sker der noget, kan min bestyrelse sammen med mine medarbejdere til enhver tid tage over".  

Hvad skal der til, og hvor lang tid tager det mon at gøre sin virksomhed salgsklar? 

Hvor lang tid det tager afhænger af, hvor din virksomhed befinder sig på ”Kan-selv” skalaen. Den er nemlig afgørende for, hvor salgsklar din virksomhed egentlig er.  

”Kan-selv”-skalaen 

I MÅL 

  • Min tid går med det, jeg har mest glæde af og er bedst til 
  • Vi har en professionel bestyrelse  
  • Ledergruppen er selvkørende 
  • Alle digitale systemer er integrerede og velfungerende
  • Ledergruppen og bestyrelse kan drive virksomheden uden mit nærvær  



GODT PÅ VEJ 

  • Jeg holder øje med nøgletal og bruger mere tid på udvikling af virksomheden 
  • Der er ansat en sælger og en regnskabschef med ansvar for indkøb 
  • Vi har stadig en del løse og håndholdte processer, som kan digitaliseres 
  • Vi har en synlig profil og er kendt ud over vores faste kundekreds  



SÅDAN DA 

  • Ledergruppen er mig og produktionschefen 
  • Ansatte spørger også produktionschefen og kontordamen 
  • Vi har en god mavefornemmelse for indtjening, men måler ikke 
  • Vi passer på vores kunder og får da også nye 


SLET IKKE 

  • Jeg holder aldrig ferie 
  • Ansatte spørger om alt 
  • En betroet medarbejder kan til nød tage over et par dage 
  • Bogholderen ønsker sig et nyt økonomisystem 

Vil du have frihed til at beskæftige dig med dét, du har lyst til?
”Kan-selv”-skalaen fremhæver nogle af de punkter, købere hæfter sig mest ved. Men det vigtigste for dig er nok, at med en ”salgsklar” virksomhed får du frihed til at beskæftige dig med dét, du har lyst til.  

En anden væsentlig gevinst ved at sende sin virksomhed opad ”Kan-selv”-skalaen er, at værdien af din virksomhed stiger væsentligt, når den bliver forholdsvis nem at drive videre af en ny ejer.  

Uanset hvem den nye ejer skal være, er det langt nemmere at finde potentielle købere – eller du får måske et godt tilbud fra en strategisk køber.  

Du får formentlig også nemmere ved at tiltrække og fastholde medarbejdere, dine kunder bliver mere tilfredse og de digitale systemer hjælper med at sikre, at din virksomhed følger med tiden.  

Du skal selvfølgelig tage udgangspunkt i lige præcis din virksomhed og de mål, du sætter for den, for at lægge en realistisk tidsplan for at gøre din virksomhed salgsklar. 

Den bedste garanti for opretholdelse af virksomhedens drift i medgang som modgang, opnås af præcis de samme tiltag, der gør din virksomhed mere værd, og giver dig frihed til at beholde eller sælge. Når det passer dig bedst. 

Vil du vide mere?
Så har Lis eller en af vores andre virksomhedskonsulenter i Erhvervshus Midtjylland en masse viden de gerne vil dele med dig. De er klar til at tage en snak - det er helt gratis. 

Book et møde 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Erhvervshus Midtjylland

Åbogade 15
8200 Aarhus N
Danmark
Erhvervshus Midtjylland

Send til en kollega

0.125