23948sdkhjf

Hvad kan AI gøre for din virksomhed?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Columbus A/S

Du interagerer med AI (artificial intelligence) på daglig basis uanset om du er klar over det eller ej.

Kunstig intelligens bliver i stigende grad anvendt af virksomheder til at automatisere arbejdsprocesser, eliminere ressourcespild og på anden måde optimere drift og produktion.

Forestil dig, at du vidste, hvor mange produkter, du ville sælge i næste uge eller måned, på hvilket marked og i hvilken mængder – at du kunne forudse, hvilke varer dine kunder ville synes om og dermed købe. Eller forestil dig, at du kunne forudse, hvornår jeres produktionsmaskiner ville svigte, og at I dermed kunne sende en servicetekniker på sagen med det samme og undgå nedbrud og samtidig sikre en øget produktionsudnyttelse af jeres kapacitet. Hvad ville den information være værd for din virksomhed?

Du - og mange andre virksomheder som din - har uden tvivl brugt mange timer og ressourcer på den slags problemer i et forsøg på at være et skridt foran. Men ligesom vejret, kan trends blandt forbrugerne eller tekniske fejl nogle gange skifte og ændre sig uden varsel. Moderne teknologi kan hjælpe os med at handle på de informationer, som ligger gemt i data.

Vi kender AI fra vores eget liv

Vores daglige interaktion med systemer, som har en eller anden grad af AI i sig, er også i kraftig vækst. De billeder, vi uploader til Facebook, Instagram og andre sociale medier, bliver automatisk accepteret eller bortfiltreret af kunstig intelligens, som er trænet til at genkende upassende indhold. Når vi indberetter vores selvangivelse, er det AI-algoritmer, som undersøger, om det hele "ser fornuftigt ud", eller om der kunne være mistanke om svindel. Eller når Tesla's CEO Elon Musk udfordrer status quo med f.eks. selvkørende biler og raketter, der kan lande oprejst og dermed genanvendes.

Faktum er, at AI blot er næste skridt i udviklingen af computer software drevet af interessen for at udnytte de enorme mængder data, vi indsamler.

Der findes mange definitioner på AI, men største fællesnævner for disse er automatisering af opgaver, som førhen kun var mulige i form af menneskelig intelligens. Den gode nyhed er, at AI ikke længere er forbeholdt de store teknologivirksomheder. Alle kan i princippet komme i gang på det niveau, der passer til deres forretning. Med AI kan vi løfte det analytiske niveau til nye højder, hvor vi ikke længere skal nøjes med at se på de historiske tal, men rent faktisk kan lave præcise prædiktioner af fremtiden.

Læs også "6 Steps to Be Successful With Advanced Analytics" e-bogen her.

Fokuser på den AI, der tjener din virksomhed bedst

Det er let at lade sig rive med af hypen, men start med det simple spørgsmål: Hvad vil du opnå med AI? Du bør starte dit projekt med en klar definition af problemet.

Her vil du måske opleve, at du kan opnå det ønskede resultat med det design, du allerede har. Eller at AI ikke er en passende løsning, hvilket der kan være mange årsager til. Fokusér på de lavthængende frugter, centrale forretningsmål og åbenlyse problemer.

Spørg dig selv: Hvad vil du gerne blive bedre til? Hvilke processer er mest tidskrævende eller mest tilbøjelige til at fejle? Er der noget der kan automatiseres?

Der findes en lang række anvendelsesmuligheder for AI og ML. Fælles for dem alle er, at AI for alvor kan gøre en forskel, når den er velintegreret med de eksisterende forretningsprocesser i organisationen.

Benyt de rigtige data

AI starter med data. Mængden og kvaliteten af data er derfor altafgørende for, hvorvidt AI overhovedet er en passende løsning. På hvilke områder har I den nødvendige data, og hvordan er kvaliteten af denne? Hvis I allerede har en moderne dataplatform på virksomhedsniveau, er det på tide at sætte AI på jeres strategiske dagsorden. Moderne AI har mange applikationer på tværs af nærmest alle brancher og forretningsområder, fra forsyningsvirksomheder, banker, detailhandel til produktion og e-commerce.

Vil du vide mere, anbefaler jeg, at du læser vores e-bog '6 Steps to Be Successful With Advanced Analytics'

Du finder E-bogen her


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Columbus A/S

Lautrupvang 6
2750 Ballerup
Danmark
Columbus A/S

Send til en kollega

0.082