23948sdkhjf

Undgå Greenwashing – optimer din grønne kommunikation

| Medlemsnyhed | Indrykket af Erhvervshus Midtjylland

Sådan får du kommunikeret og brugt dine bæredygtige tiltag strategisk.

Miljøvenlig, bæredygtig og CO2-neutral – det er ord, som er gode at markedsføre sig med i en tid, hvor forbrugerne stiller større krav til bæredygtighed. Men hvordan bruger du begreberne og undgår greenwashing?

Ærlighed og ydmyghed skal forrest i din markedsføring, hvis du vil fremstå troværdig. Men det er ikke altid let at lave troværdig markedsføring om bæredygtighed. Det er en balancegang, hvor man som brand risikerer, at man i stedet for at blive opfattet positivt kan blive stemplet for at lave greenwashing. I dag kræver forbrugerne dokumentation og gennemsigtighed.

Greenwashing er en stor risiko for alle virksomheder og vildleder du dine kunder og lover mere end du kan holde, kan det have store konsekvenser for din virksomheds omdømme. Det kan også koste bøder.

Grethe Pihl fra konsulentvirksomheden Pihl & Østergaard giver dig indsigt i, hvordan du kommunikerer din virksomheds grønne budskaber på troværdig og ansvarlig vis. Og hvordan du skaber sammenhæng mellem din virksomheds kerneværdier og grønne budskaber.

Hvordan kommunikerer du og fremhæver dine succeshistorier uden greenwashing?

På udviklingsmødet kommer vi ind på:

  • Hvorfor det er svært at kommunikere om bæredygtige initiativer?
  • Lovgivning, regler og retningslinjer inden for kommunikation og markedsføring af miljø og bæredygtighed
  • Hvordan du sætter en grøn retning i jeres kommunikation og markedsføring
  • Hvordan man kan integrere bæredygtige tiltag i virksomhedens budskaber og kernefortælling
  • At spotte og undgå faldgruber i kommunikationen, der kan lede til greenwashing, og hvordan man holder balancen mellem at sige for lidt og love for meget
  • Hvordan taler du til de forskellige målgrupper om bæredygtighed.

Når du går hjem har du fået indsigt i:

  • Hvordan du kan kommunikere og markedsføre grønne budskaber med øje for både forbrugernes behov, markedsføringsloven og virksomhedens kernefortælling.
  • Har fået viden om hvordan du kommunikerer målrettet til forskellige målgrupper.
  • Har fået konkrete teknikker og strategier til at undgå greenwashing.


TID OG STED

Udviklingsmødet afholdes d. 2. november eller 6. december. Begge datoer er fra kl. 9.00 til 16.00 og afholdes på Scandic Vest, Rytoften 3, 8210 Aarhus V.

Når du tilmelder dig, bedes du oplyse, hvilken af dagene du gerne vil deltage.

PRIS OG MÅLGRUPPE
Det er gratis for virksomheder inden for målgruppen at deltage.

Din virksomhed kan deltage med op til 2 personer, hvis du har mellem 5-249 ansatte og vækstambitioner for din SMV. Dit CVR-nr. skal være over 3 år og registreret i Region Midtjylland.

Udviklingsmøderne er en del af ”Program for Virksomhedsudvikling”, administreret af Erhvervshus Midtjylland og finansieret af Region Midtjylland og den Europæiske Fond for Regionaludvikling.


TILMELDING

Kontakt virksomhedskonsulent Jannie Mejer for at tilmelde dig. Skriv til: jme@erhvervshusmidtjylland.dk

Medlemsnyhed

Indrykket af
Erhvervshus Midtjylland

Åbogade 15
8200 Aarhus N
Danmark
Erhvervshus Midtjylland

Send til en kollega

0.094