23948sdkhjf

Per Rasmussen bliver ny Salg & Marketingdirektør

| Medlemsnyhed | Indrykket af Expression ApS

Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til Per Rasmussen som ny Salg & Marketingdirektør.

I en længere periode har vi været på udkig efter en ekstra ressource til salgsafdelingen og et ønske om øget kommercialisering - og det nu lykkes at finde den rigtige profil.

Per har tidligere været ansat som direktør og kommerciel direktør i blandt andet Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, Randers HK, Århus Håndbold og senest som salgs- og netværkschef i Silkeborg-Voel KFUM.

Per glæder sig nu til et samspil med sine nye kolleger og kommer til at bringe et stort netværk i spil i forhold til at øge salget og bygge videre på forretningsplatformen. Han vil være repræsentant for en fortsat stærk og tydelig eksponering af Expressions kernekompetencer indenfor messeudstyr og storprint.

“De sidste par år har jeg deltaget i Silkeborg-Voel Erhvervsnetværk som blev faciliteret af Per og vi fik hurtigt skabt en god relation. Per og jeg tog et kaffemøde og vendte alle muligheder. Kemien var der og vi blev ret hurtigt enige om, at det var den vej vi skulle gå. Jeg glæder mig meget og det er spændende med en profil, der har været så mange år i den professionelle sportsverden,” siger direktør Henrik Hansen.

Per siger selv: “Jeg ser frem til at arbejde i en ny spændende branche i en virksomhed med meget stort potentiale. Det er så afgørende at skabe gode og længerevarende relationer og vigtigt at der er gensidig tillid til dem vi handler med. Det bliver en spændende proces at få aktiveret vores kundedatabasse og få tilført endnu flere kunder til forretningen. Jeg glæder mig til at være med på rejsen og er optimistisk. Og jeg må også sige, at jeg endnu en gang har behov for at sætte sporten lidt på pause.“

”En mindre organisation som alligevel virker meget velfungerende og som er bygget op omkring en masse dygtige underleverandører, som er nøje udvalgte fra både ind og udland. Jeg er stolt over, at en af vores leverandører kommer fra mit netværk og så tiltaler det mig meget at Henrik har samme tilgang til salg som jeg selv har. En god organisation og vi er allerede i gang med at definere min rolle, så jeg glæder mig meget til også at arbejde tæt med Dorte Kjeldsen på kontoret samt vores grafiker, Brian Langhoff, der er med til at udarbejde grafiske designs/printfiler – også sparring indenfor f.eks. storprint og tryksager og efterfølgende produktion. Brian Langhoff kommer også fra det netværk, som Henrik var en del af.  Men håber naturligvis at Silkeborg-Voel kommer igennem den økonomiske uro og får skabt en positiv balance i tingene. Tak til Expression for den store tillid man har vist min person og tak til alle jer andre, der også har udvist stor interesse for mig og håber naturligvis at vi alle kan fortsætte samarbejdet”, afslutter Per.

Vi håber, at mange af jer får lejlighed til at stifte bekendtskab med Per og vi ser frem til et godt samarbejde.

Per kan kontaktes på mail pra@expression.nu eller på telefon 20 20 58 80.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Expression ApS

Slåenvænget 6
8660 Skanderborg
Danmark
Expression ApS

Send til en kollega

0.078