23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Modernisering sikrer butikkens overlevelse

Nye kølemøbler hos Min Købmand i Tandslet på Sydals har været en god investering og sikret butikkens overlevelse.

I en tid hvor konjunkturer og energipriser svinger kraftigere, end vi har set i mange år, skal der spares, hvor man kan. Det gælder ikke mindst for dagligvarebutikkerne i de mindre byer. I Tandslet overtog lokale Allan Grünfeld sidste år byens Min Købmand. Han holder liv i butikken bl.a. fordi han har investeret i nye kølemøbler, der nedbringer energiforbruget.

I mindre byer bidrager den lokale købmandsforretning i høj grad til at holde liv i nærmiljøet og fællesskabet. De usikre energipriser udgør dog en stor trussel for de små butikker, og hvis de skal overleve i disse tider, kan energibesparende opgraderinger betyde overlevelse.

Og en opgradering var da også en del af svaret for Min Købmand på Sydals. Siden overtagelsen har ejer Allan Grünfeld været flittig med modernisering af butikken.

- Vi har lavet radikalt om i butikken. Den er blevet udvidet ved at inddrage en del af lageret, og så har vi etableret en ny vinafdeling og sørget for bedre indretning af butikken, fortæller Allan Grünfeld og tilføjer:

- Vigtigst af alt har vi fået nye kølere i butikken. De bidrager til at holde energiforbruget nede.

En investering man ikke har råd til at gå udenom
Der kan være mange penge at hente ved at udskifte de største strømslugere i en købmandsforretning til et mere energivenligt alternativ, og dette var også tilfældet for butikken i Tandslet.

- Vi har leveret fire lukkede kølereoler som erstatning for butikkens åbne kølere, der var godt 17 år gamle. En lukket køler bruger 30-40 procent mindre strøm end en åben køler, så med opgraderingen til kølere med låger skal der ikke sælges ret meget, før investeringen har tjent sig selv hjem, siger Morten Kjertan Ligaard, der er Key Account Manager hos Vibocold. Han uddyber:

- I Tandslet har de nye kølere også et langt lavere energiforbrug, der skaber mulighed for et hurtigt overskud. Men nye kølemøbler er også en langsigtet investering. Spørgsmålet er ikke, om du som forretningsdrivende har råd til at betale for udskiftningen nu og her – spørgsmålet er: Har du råd til at lade være?

Tilbagebetalingstiden på nye kølere afhænger af elprisen, men med udgangspunkt i en elpris på 4 kr. pr. kWh kan de nye kølere være tjent hjem indenfor 24 måneder.

Allan Grünfeld har i januar fået lavet en kontrolmåling af de nye kølereolers forbrug, og resultaterne taler deres eget tydelige sprog. De nye kølereoler til frugt og grønt, som modsat de gamle reoler er med låger, giver en årlig besparelse på omkring 43 procent, imens den nye kølereol til pålæg forbruger op til 16-17 procent mindre strøm om året.

Lokale købmænd holder liv i de små byer
Det er vigtigt, at forretninger som Allans i Tandslet kan overleve. En lokal købmand tilfører liv i mindre byer og fungerer som en medborger, der gør hverdagen lettere for beboerne. Det fortæller Allan Grünfeld.

Det var også en af årsagerne bag hans beslutning om at slå til, da chancen for at overtage den lokale købmandsbutik bød sig. Samtidigt havde han med sine mere end 20 års erfaring med detail og butiksdrift de helt rigtige forudsætninger for at overtage butikken.

Men det er dog ikke kun forretningssansen, der driver den motiverede købmand:

- Det er en livsstil at drive butikken. Det betyder alverden at have overtaget forretningen, og jeg holder meget af komme tæt på kunderne i hverdagen, forklarer Allan Grünfeld.

Kunderne i byen har da også særligt glæde af butikken både i hverdagen og økonomisk:

- Flere beregninger viser, at man kan afskrive op til 20 procent af ejendomsværdien, når butikkerne i lokalområdet lukker. Derfor kan man beskytte sin egen ejendomsværdi ved at støtte op om den lokale butik, siger Allan Grünfeld og understreger betydningen af butikkerne:

- Det vigtigste er dog, at en lokal købmand udgør livsnerven i de små samfund. Hvis butikken lukker, går landsbyens sjæl tabt.

Vibocold A/S
Holstebrovej 101
8800 Viborg
Viborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK71383911
P nummer: 1002342217

Kontaktperson

MV
Marketing Vibocold
marketing@vibocold.dk

Send til en kollega

0.047