23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Detailhandlen i knæ - for femte år i træk

Nye tal viser, at detailomsætningen i oktober faldt for fjerde måned i træk. Dermed er detailhandlen 2,0 procent lavere end i den tilsvarende måned året før.

Selv en ekstraordinært god julehandel vil efterhånden få svært ved at forhindre, at 2013 bliver det femte år i træk med en faldende detailhandel, vurderer Dansk Erhverv.

Detailomsætningen fra Danmarks Statistik viser for fjerde måned i træk et fald på 0,6 procent i oktober i forhold til måneden før. Den spæde optimisme, som kom med forsommerens beherskede stigninger i detailomsætningen, er dermed for alvor sparket til hjørne iflg. Dansk Erhvervs cheføkonom.

To skridt frem og fire tilbage
“Det seneste halve år har været to skridt frem og fire skridt tilbage for detailhandlen. Fremgangen i maj og juni plantede ellers en smule optimisme, men med fald i de seneste fire måneder er det i øjeblikket svært at være optimistisk på detailhandlens vegne,” siger Michael H.J. Stæhr, cheføkonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Hvornår er bunden nået?
Udfordringen i forbindelse med detailhandelsomsætningen er ifølge Michael H.J. Stæhr, at man ikke rigtig kender dens naturlige niveau, hvilket gør det vanskelligt at spå om, hvornår bunden er nået.

”Detailomsætningsniveauet har med stor sikkerhed været unaturligt højt i de glade dage op til finanskrisen, hvor danskerne levede højt på deres skyhøje friværdier. Der har derfor været en helt naturlig nedadgående tilpasning i detailhandlen de seneste år. Spørgsmålet er blot, hvor længe denne tilpasning skal vare ved, og hvornår detailhandlen indfinder sig på sit naturlige niveau – og hvor det i så fald ligger,” siger han.

Spæd økonomisk fremgang ventes i 2014
”Med godt en måned til jul må vi blot konstatere, at selv en ekstraordinær julehandel vil få svært ved at forhindre, at 2013 bliver femte år i træk med en faldende detailhandel. Derimod er håbet, at detailhandlen kan koble sig på den spæde økonomiske fremgang, som ventes i 2014,” siger han.

Læs også: Forbrugertilliden vakler lidt igen

Dansk Erhverv
Børsen, Slotsholmsgade 1-3
1217 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43232010
P nummer: 1003073049

Kontaktperson

JB
Jesper Brønnum
Kommunikationskonsulent
+45 33746567 jeb@danskerhverv.dk

Send til en kollega

0.032