23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Såda bruger du data til at styrke din forretning

Kom til morgenseminar hos Dansk Erhverv som i samarbejde med IBIZ-Center sætter fokus på datadreven forretningsudvikling for detailhandlere. Kurset foregår på Børsen d. 18. marts 2015 fra kl. 09.00 – 11.00.

Der er mange muligheder i anvendelse og udnyttelse af data og der findes en række kilder til data, som kan være brugbare til forretningsudvikling. Både interne data som kundedata, salgsdata, hjemmesidetrafik, data fra sociale medier, men også eksterne big data som eksempelvis geodata, statistik og virksomhedsdata, kan komme jeres virksomhed til gode.

Men hvordan kommer man i gang med at anvende data og hvilke data er relevante og håndterbare for lige netop din virksomhed? Kom til morgenseminar hos Dansk Erhverv, som i samarbejde med IBIZ-Center, sætter fokus på dataanvendelse i lige netop detailbranchen.

Morgenseminaret giver indblik i, hvordan I kan benytte virksomhedens egne data og måske også eksterne data til analyse og planlægning af jeres forretning. Datakilderne er mange, og med en struktureret brug af data kan I analysere, planlægge og styrke jeres forretning.

Hvad får du med hjem?

Du får indblik i mulighederne for indsamling og anvendelse af data. Vi viser eksempler på hvordan virksomheder skaber værdi af data og eksempler på markedets it-løsninger. Derudover får du et overblik over, hvilke regler der gælder på området for dataindsamling. Undervejs vil der være tid til spørgsmål og dialog.

Agenda

08.40
Ankomst og registrering, kaffe & croissant

09.00
Velkomst

09.05
Peter Lemcke Frederiksen, konsulent, IBIZ-center
Peter vil give en introduktion til, hvordan man kommer i gang med at skabe værdi af virksomhedens data og hvad der er vigtigt at holde sig for øje, førend man kaster sig ud i det store dataeventyr.

09.35
Mads Voigt Hingelberg, Lab Agent, Innovation Lab
Mads vil på baggrund af sin mangeårige erfaring med dataanalyse fra bl.a. eBay komme med eksempler på brug af data herunder identificering af datakilder og let tilgængelige værktøjer til dataanalyse.
I samarbejde med d60, der tilbyder branchespecifikke løsninger til datadreven forretningsudvikling, præsenterer Mads konkrete eksempler på it-løsninger og cases fra detailhandlen, hvor data anvendes til at understøtte bedre og hurtigere beslutningskompetencer, minimere risiko og optimere værdikæden.

10.45
Martin Jørgensen, chefkonsulent, Dansk Erhverv
Martin vil give indblik i, hvilke juridiske aspekter du skal være opmærksom på, når du indsamler og anvender data.

Se mere og tilmeld dig hos Dansk Erhverv

Arrangementet afholdes i samarbejde med IBIZ-Center, der vil synliggøre både fordele og faldgruber, når du vil skabe værdi af virksomhedens data, og kan bidrage med yderligere information til, hvordan du kommer godt i gang med datadreven forretningsudvikling.

IBIZ-Center er etableret af Styrelsen for forskning og Innovation og har til formål at yde uvildig it-vejledning til mindre virksomheder. Læs mere på http://www.ibiz-center.dk/

Dansk Erhverv
Børsen, Slotsholmsgade 1-3
1217 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43232010
P nummer: 1003073049

Kontaktperson

JB
Jesper Brønnum
Kommunikationskonsulent
+45 33746567 jeb@danskerhverv.dk

Send til en kollega

0.047