23948sdkhjf
Del siden
Annonce

1. august indføres nye krav for sikre betalinger på nettet

Nye retningslinjer fra EU om sikre betalinger på nettet gennemføres i Danmark pr. 1. august 2015. Nets arbejder p.t. på en løsning, der ligner 3D-Secure løsningen, for dankortbetalinger.

De nye retningslinjer skal komme svindel med betalinger til livs og forbedre kundetilliden til betalinger på nettet. Retningslinjerne fastsætter fælles minimumskrav til sikkerheden ved betalinger på nettet. I Danmark vil Finanstilsynet have kravene gennemført med virkning per 1. august.

Fire grundlæggende principper for de nye retningslinjer

Retningslinjerne er bygget på fire grundlæggende principper:

- Kravet til stærk kundeidentifikation øges

- Fokus på udarbejdelse af specifikke risikovurderinger

- Etablering af effektive processer til overvågning og godkendelse af transaktioner

- Øget fokus på kundernes opmærksomhed på betalingssvindel

Nets arbejder på en løsning

Der er endnu ikke fastlagt nogen endelig løsning, men Nets arbejder i øjeblikket på en 3D-lignende løsning for stærk kundeautentificering for betalinger på nettet med Dankortet.

Hos Dansk Erhverv mener man det er positivt, at der gøres noget for at mindske svindel med betalinger på nettet. "Men vi ved også, at nogle kunder opgiver købet, når de stilles over for ekstra sikkerhedskrav. Derfor er det afgørende, at retningslinjerne gennemføres i alle europæiske lande samtidig og ikke kun i Danmark, så kunder og netbutikker på tværs af Europa møder samme løsning for kortbetalinger på nettet" siger politisk konsulent Sofie Findling Andersen

Dansk Erhverv er i dialog med Finanstilsynet om kommunikationen til kortholdere i forbindelse med implementeringen af den nye løsning samt muligheden for en bagatelgrænse for små betalinger.

Du kan læse mere om de nye retningslinjer på Finanstilsynets hjemmeside: Orientering om kommende sikkerhedskrav knyttet til internetbetalinger

Dansk Erhverv
Børsen, Slotsholmsgade 1-3
1217 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43232010
P nummer: 1003073049

Kontaktperson

JB
Jesper Brønnum
Kommunikationskonsulent
+45 33746567 jeb@danskerhverv.dk

Send til en kollega

0.047