23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Trendanalyse: De vigtigste forbrugertrends i 2014

Få indblik i de mest markante trends, som kommer til at præge markedet i 2014 inden for forbrugere, kommunikation, medier og innovation. Det er blandt andet trends som ”Snappy Content” og ”Mobile First".

Dansk Erhverv bød den 4. marts på morgenmøde med kommunikationsbureauet Carat Deep Blue om de væsentligste trends inden for forbrugeradfærd og forretningsudvikling i 2014.

Pulse 14 er Carat Deep Blues bud på de vigtigste forbruger- og medietrends i 2014 og bygger på markedsføringsresearch, data, fakta og kendskab til forbrugernes adfærd.

Det skal være enkelt
Et helt grundlæggende råd fra Carat Deep Blue er at gøre al kommunikation med og markedsføring over for forbrugerne så enkel som mulig. Det handler om korte budskaber, ikke for meget tekst, men meget gerne visuelle indtryk, som forbrugerne husker og ofte deler i deres sociale netværk.

Alting foregår på mobilen
Forbrugerne betaler med deres mobiltelefoner, tjekker ind hos din virksomhed på Facebook, deler billeder af kaffen eller kjolen på Instagram og foretager i stigende grad deres købsbeslutninger via mobilen. De taler også med hinanden om virksomheder, produkter, priser og service. Det er derfor ikke længere nok, kun at have en mobiloptimeret hjemmeside som en tilføjelse til sin eksisterende markedsføringsstrategi. Mobilen bliver fremover centrum for forretnings- og markedsføringsstrategien, så man som virksomhed kan møde forbrugerne der, hvor de er og hvor deres behov er.

Forbrugere vil have hurtige, intelligente og skræddersyede løsninger
Det er svært at holde forbrugernes opmærksomhed fanget i ret lang tid – derfor er der virksomheder nødt til at være hurtige og værdiskabende for forbrugeren i både markedsføring, kundeservice og udvalg af varer eller tjenester. Det kan blandt andet være i form af specialfremstillede varer, som produceres på stedet eller i form af et indgående kendskab til forbrugerens præferencer i kundeklubber og VIP-programmer. Forbrugerne efterspørger også i stigende grad intelligente løsninger, som gør deres hverdag lettere, for eksempel muligheden for at fjernstyre deres vaskemaskine eller tænde for varmen derhjemme, mens de er på farten.

Virksomheder og forbrugere fælles om socialt ansvar
En anden trend er, at virksomheder i stigende grad giver forbrugerne mulighed for at være med til at tage et socialt og miljømæssigt ansvar. Det kan f.eks. være i form at tilbagelevering af brugt tøj, mulighed for at sælge brugte møbler fra producentens egen hjemmeside, mulighed for at aflevere brugt emballage hos forhandleren. Alt sammen skaber cirkulære økonomier, hvor genanvendelse bliver tænkt ind i forretningsmodellen.

Læs mere:
Carat Deep Blues hjemmeside eller kontakt Heidi Boye på heidi.boye@carat.com, hvis I vil høre mere om de sidste nye trends på markedet.

Seminarer om trends og tendenser i markedet.

Dansk Erhverv
Børsen, Slotsholmsgade 1-3
1217 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43232010
P nummer: 1003073049

Kontaktperson

JB
Jesper Brønnum
Kommunikationskonsulent
+45 33746567 jeb@danskerhverv.dk

Send til en kollega

0.031