23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny 360-graders analyse af modebranchen

Modebranchen er en vigtig, men måske lidt overset del af den samlede danske økonomi. En ny rapport fra WEAR og Dansk Erhverv giver et overblik over den danske modebranche anno 2014 og viser de udviklingstendenser, branchen oplever.

Modebranchen er en central del af den danske erhvervsstruktur. Salget af modevarer sikrer job til tusindvis af danskere og giver forbrugerne et stort og varierende udvalg, når der købes tøj til både hverdagsbrug og til de særlige lejligheder. Den danske modebranche dækker hele spektret fra ’low-end’-tøj til hverdagsbrug til ’high-end’- designervarer, der også er med til at sætte standarden på de store markeder.

De senere år har de danske modevirksomheder slået deres navn fast på den internationale fashion-scene, men branchens salg rækker over en bred vifte af forskellige modevarer, ligesom virksomhederne i branchen dækker både fremstillingsvirksomheder, engros- og detailvirksomheder. Tilsammen udgør det en samlet værdikæde fra udvikling og design over produktion og fremstilling til markedsføring og salg af modevarer.

Den danske modebranche har skabt jobs til ca. 27.500 fuldtidsbeskæftigede. Det udgør 2 procent af den samlede private beskæftigelse, og med en årlig omsætning på 69 milliarder kroner, ligeledes svarende til 2 procent af den samlede omsætning i den private sektor.

Modebranchen er også en vigtig eksportsektor. Vi eksporterer beklædning og fodtøj for 26 milliarder kroner årligt. Det svarer til 4,3 procent af den samlede danske vareeksport, og er på niveau med mange af de varekategorier og brancher, vi traditionelt opfatter som de danske eksport-sværvægtere, såsom eksport af svinekød.

Samtidig er modebranchens eksport med til at give Danmark et ’brand’ og en identitet i udlandet. Danmark associeres i høj grad med design og kreativitet, hvilket modebranchen er med til at understøtte.


Analysen er udarbejdet af Malthe Munkøe og Jonas Spendrup Meyer.

Du kan her læse hele rapporten.

Dansk Erhverv
Børsen, Slotsholmsgade 1-3
1217 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43232010

Kontaktperson

JB
Jesper Brønnum
Kommunikationskonsulent
+45 33746567 jeb@danskerhverv.dk

Send til en kollega

0.047