23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kom godt i gang med de kontaktløse Dankort betalinger

Fra tredje kvartal 2015 begynder bankerne at udstede Dankort og Visa-Dankort med kontaktløs funktionalitet, og alle kort forventes stort set udskiftet efter knap to år. Hvis du vil kunne modtage de kontaktløse betalinger kan du læse mere om det her.

I forlængelse af aftalen om de kontaktløse dankort, indgået mellem Dansk Erhverv på vegne af detailhandlen, bankerne og Nets, vil dankort udstedt fra tredje kvartal 2015 blive udstedt med en kontaktløs funktionalitet.

Den kontaktløse funktionalitet betyder, at køb på op til 200 kr. kan foregå uden indtastning af PIN-kode. Betalingen gennemføres ved blot at føre betalingskortet tæt hen forbi en kortterminal, der kan håndtere de kontaktløse kort.

For køb over 200 kr. kan den kontaktløse funktion fortsat benyttes, kunden skal dog indtaste sin PIN-kode efter kortet er ført over læseren. Betalingsgarantien i forbindelse med din Dankortaftale forbliver uændret.

Sådan modtager du kontaktløse betalinger
For at kunne modtage de kontaktløse kort kræver det en aktiveret NFC-læser på din kortterminal. Har din terminal ikke en NFS-læser, skal du bestille en ny terminal hos din terminalleverandør. Er du i tvivl eller har spørgsmål, kan du altid kontakte din kasseapparat-eller terminalleverandør for mere information.

www.dankort.dk kan du finde yderligere information om dankortets nye kontaktløse funktion, og finde ud af, hvad du skal gøre både som forretningsdrivende og som kortholder.

På siden kan du også finde informationsmateriale til din forretning og se en video af proceduren for modtagelse af en kontaktløs betaling.

Dansk Erhverv
Børsen, Slotsholmsgade 1-3
1217 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43232010
P nummer: 1003073049

Kontaktperson

JB
Jesper Brønnum
Kommunikationskonsulent
+45 33746567 jeb@danskerhverv.dk

Send til en kollega

0.047