23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Diviso udvider med abonnement

Viborg-virksomheden har bygget den abonnementsbaserede løsning OmniShare ovenpå deres forretningsmodel. Med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland skal OmniShare ud på eksportmarkederne.

Viborg-virksomheden har bygget den abonnementsbaserede løsning OmniShare ovenpå deres forretningsmodel. Med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland skal OmniShare ud på eksportmarkederne.

Til større danske virksomheder, som løser opgaver globalt, har Diviso udviklet OmniShare, som sikrer, at sælgere og montører ikke er afhængige af et ustabilt netværk ude i verden. De har selv det hele med til Fjernøsten eller Saudi-Arabien og kan hente materialer på deres telefon eller iPad.

”OmniShare har et stort potentiale, for vi har et solidt team af virkelig dygtige udviklere, som hjælper vores kunder med at optimere deres forretning”, siger salgschef og partner Kristian Kristensen.

Han blev ansat i virksomheden i 2012 og er nu partner med Torsten Nielsen, som startede virksomheden i 2004.

Idé  fra en ekstern rådgiver
Ideen om at sælge OmniShare på abonnement har Diviso fået fra en ekstern rådgiver, som de har fået medfinansieret af Erhvervshus Midtjylland. Og det har vist sig at være en super forretningsmodel for Diviso.

”200.000 kroner for at købe vores løsning er meget for en mindre virksomhed. Modellen baseret på abonnement har allerede været en kæmpe hjælp, for der er flere virksomheder, vi kan sælge til. Og det samme har rådgiveren, som jeg stadig trækker på”, fremhæver Kristian Kristensen.

Diviso har indtil videre solgt deres løsning til både en amerikansk, en svensk og en tysk virksomhed og ser ikke bare et stort potentiale for OmniShare i Danmark men også på eksportmarkederne.

”Men hvordan griber vi det an? For at blive klogere på det har vi igen rakt ud til virksomhedskonsulent Tonny Danielsen. Vi ved af erfaring, at han er virkelig skarp og udfordrer os. Man skal være vågen på møder med ham”, siger Kristian Kristensen.

Da han i sin tid kontaktede Erhvervshus Midtjylland var det for at få del i de økonomiske pakker, men de har vist sig slet ikke at være det vigtigste for Diviso.

Som lille virksomhed er der ting, du ikke kan vidensmæssigt. Og via Erhvervshus Midtjylland får vi adgang til viden og ekspertise, som vi ellers ikke ville have fået”, siger Kristian Kristensen.

Efter sparring med Tonny Danielsen satser Diviso på at eksportere OmniShare til United Kingdom.

”Og når vi har fået et godt afsæt der, fortsætter vi til Canada og videre ud i verden”, lyder det optimistisk.

Book uforpligtende møde
Uanset branche og hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe. 

Det er både gratis og uvildigt - og koster kun din tid. 

Book et møde

Erhvervshus Midtjylland
Åbogade 15
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30089456
P nummer: 1012868401

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047