23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Mød britisk ekspert i cirkulær økonomi ifm. LOOP forum

GTS deltager med konference og stand ifm. LOOP Forum 2023. Mød bl.a. den anerkendte britiske forfatter og arkitekt Michael Pawlyn, der er ekspert i regenerativt design og biomimik – samt tidligere miljøminister Lea Wermelin (S).

GTS gentager sidste års succes og deltager d. 26.-27. april i LOOP Forum, der er Nordens førende event om cirkulær økonomi. Det hele sker på Lokomotivværkstedet i København. LOOP Forum samler erhvervsfolk, startups, investorer, tankeledere, politiske beslutningstagere og offentlige myndigheder, for at sætte fokus på innovative teknologier og løsninger, nye forretningsmodeller og cirkulære værdikæder.

GTS-konference med fokus på deling af viden og gode eksempler

På konferencen har GTS-foreningen sammensat et spændende program, hvor du kan høre oplæg om, hvordan vi kan fremskynde den cirkulære økonomi gennem samarbejde.

Her vil du fx kunne høre vores key-note taler, Michael Pawlyn, fortælle om, hvordan man skal tænke en regenerativ tilgang ind i den måde, vi designer, laver og administrerer vores bygningsinfrastruktur og samfund på. Du får også præsenteret en række danske cases, der viser, hvordan der succesfuldt er arbejdet med cirkulær økonomi. Konferencen sluttes af med en paneldebat.

Se hele programmet her

Viden på 15 minutter i vores stand

Som et nyt koncept introducerer GTS-foreningen i år ’viden på 15 minutter’. Ved GTS-standen vil du kunne høre en række forskellige oplæg, hvor du på et kvarter kan få et hurtigt indblik i forskellige udfordringer og løsninger – inden for cirkulær økonomi.

Her kan du bl.a. høre FORCE Technology fortælle om reglerne, når det kommer til vurdering af CO2-aftryk, eller høre Teknologisk Institut fortælle om teknologier til genanvendelse af tekstiler.

Du kan se oversigten over 15 minutters oplæggene her

Deltagelse kræver tilmelding

For at kunne deltage i eventet skal du tilmelde dig på LOOP Forums hjemmeside, hvor du kan få gratis billetter.

Læs mere om eventet og find tilmeldingslinket her

Foto: Kelly Hill Photography

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Kontaktperson

AT
Alexander Tonnesen
Kommunikation
ato@gts-net.dk

Send til en kollega

0.062