23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fødevaresikkerhedskonsulent (vikariat)

Anticimex søger en servicemindet, smilende og imødekommende medarbejder til konsulentopgaver inden for fødevaresikkerhed på Sjælland.

Vi er på udkig efter en kollega til vores konsulentafdeling for fødevaresikkerhed. Vi søger en kollega, der kan hjælpe os i 2-3 mdr., ca. 20 timer ugentligt.
Vores team er kompetent og har et godt humør, samtidig med at vi sætter viden højt på dagsordenen.

Din baggrund
Vi forventer, at du har en uddannelse som procesteknolog med speciale i fødevarer, kok, bager eller en anden fødevaremæssig baggrund med flair for hygiejne, rengøring mv., og mindst 2 års erfaring med kvalitetsarbejde i en fødevarevirksomhed.  Erfaring med at gennemføre audit samt kendskab til risikoanalyser og lovgivning vil være en fordel.

Om jobbet
Du vil skulle fungere som konsulent og supportere virksomhederne samt motivere deres medarbejdere.
Du skal besøge vores kunder og foretage inspektioner med henblik på hygiejne, rengøring og vedligeholdelse.

Derudover skal du udarbejde rapporter elektronisk. Dette foregår på vores hovedkontor i Ishøj, hvor der vil være en PC til rådighed.

Alt arbejde foregår i tæt samarbejde med vores konsulent Tina Andersen.

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job
  • Grundig oplæring (foregår i Jylland)
  • Et godt arbejdsmiljø
  • En travl hverdag med masser af udfordringer
  • Konkurrencedygtig løn
  • En super spændende organisation.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og besætter stillingen, så snart den rette kandidat er fundet.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen som fødevaresikkerhedskonsulent hos Anticimex, er du velkommen til at kontakte Tina Langholm Andersen på e-mail: tina.langholm.andersen@anticimex.dk eller telefon 21 47 24 18.

Send din ansøgning og CV på mail allerede i dag til tina.langholm.andersen@anticimex.dk

-----

Om Anticimex
Anticimex har været i Danmark siden 1999. Vi har kontorer i Ishøj og Brabrand. Vi hjælper vores kunder i hele landet med fødevaresikkerhed og at forebygge/bekæmpe skadedyr. Vi har kunder indenfor alle brancher og hjælper også private.

Hos Anticimex fokuserer vi på intelligent og giftfri skadedyrsbekæmpelse. Det sker især med hjælp af vores Smart-løsning, som bliver stadig mere udbredt. Ikke kun i Danmark, men også i de øvrige lande med Anticimex-afdelinger. Der er installeret mere end 400.000-Smart-enheder i hele verden, og antallet af Smart-enheder forventes at stige markant i de kommende år. 

På verdensplan er vi 14.000 ansatte i 22 lande. Anticimex blev grundlagt i Sverige i 1934.

Du kan læse meget mere om os på www.anticimex.dk/foedevaresikkerhed

Anticimex A/S
Baldersbækvej 24, 1.
2635 Ishøj
Ishøj Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21766488
P nummer: 1005185738

Kontaktperson

TLA
Tina Langholm Andersen
Kvalitet -og Fødevaresikkerhedskonsulent
+45 21 47 24 18 tina.langholm.andersen@anticimex.dk

Send til en kollega

2.009