23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Justface ApS har taget et kvantespring fremad

Erhvervshus Midtjylland har guidet start up-virksomheden til at deltage i verdens største messe. Og de første ordrer i udlandet er netop underskrevet.

36.000 punkter i ansigtet bliver scannet på et splitsekund, så døren til fitnesscentret glider op.

Mange fitnesscentre i Danmark har købt denne teknologi fra den danske virksomhed Justface ApS, der er specialister i ansigtsgenkendelse og AI. Og det til trods for at start up-virksomheden kun har været på markedet et års tid.

Hundredvis af centre i udlandet overvejer at gøre det samme. Og den store interesse udefra skyldes, at Justface har fået økonomisk tilskud til at deltage i verdens største messe indenfor ny teknologi til fitnesscentre med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland.

Investeringen var for stor for os uden det tilskud. Så ville vi først have haft råd om et år eller to. Men det har betydet, at vi har taget et kvantespring fremad og nu kan tiltrække kapital”, siger adm. direktør Pernille Simmelkiær Larsen.

Hun understreger, at det var meget vigtigt for Justface at deltage, fordi hele den verden, de gerne vil sælge til internationalt, var samlet til messen i Køln.

En bog fuld af kontakter
Justface var seks mand afsted, og alle måtte betjene kunder hele tiden på grund af stor interesse. Og de kom hjem til Hedensted med en bog fuld af kontakter, der skulle følges op.

”Det var fantastisk, for det har givet en meget større dam at fiske i og et helt andet netværk. Og vi har netop lukket de første ordrer med fitnesskæder i udlandet”, fremhæver Pernille Simmelkiær Larsen.

Hun begyndte som medlem af bestyrelsen og blev for et år siden ansat som direktør for virksomheden, der i dag har 8 ansatte.

Stifteren er Robert Jensen, som gennem 15 år har arbejdet med kunstig intelligens. For tre år siden startede han Justface for at skabe en ny måde at få adgang til fitnesscentre på, så medlemmer ikke risikerer at miste nøgle eller kort, men bare bruger deres ansigt.

Siden har Erhvervshus Midtjylland med direktørens ord ”taget fat i os”, og det sætter hun stor pris på.

Jeg er meget imponeret over deres evne til at læse vores virksomhed, og hvad vi har brug for. Der er støtte og opbakning til vækstvirksomheder som vores, og de tror på os og vil gerne have, at vi er der”, påpeger Pernille Simmelkiær Larsen.
Både Erhvervshus Midtjyllands strategiske evner og den konkrete hjælp til at søge tilskud har gavnet Justface ifølge direktøren.

”Som start up-virksomhed flyver vi afsted, og der opstår bump på vejen. Dem drøfter vi med erhvervshuset. Og også hvordan vi får endnu mere raketfart på. De har været igennem det med mange andre virksomheder og har stor viden”.

Justface har med Erhvervshus Midtjyllands hjælp fået D-mærket, som er en certificering om dataetik og sikkerhed.

Book uforpligtende møde
Uanset branche og hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe. 

Det er både gratis og uvildigt - og koster kun din tid. 

Book et møde med Erhvervshus Midtjylland

Erhvervshus Midtjylland
Åbogade 15
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30089456
P nummer: 1012868401

Kontaktperson

Send til en kollega

0.266