23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sikkerhedsbriller – for synets skyld

Hver eneste af de omkring 1.000 arbejdsulykker, som involverer øjenskader, er en ulykke for meget. Og mange af dem vil formentligt kunne undgås, hvis medarbejderen havde haft de korrekte sikkerhedsbriller – og brugt dem.

Hvert år bliver der anmeldt ca. 1.000 arbejdsulykker, hvor den tilskadekomne har fået en øjenskade. Mange af ulykkerne kunne formentlig være undgået, hvis personerne havde brugt sikkerhedsbriller. 

Men ifølge Jan Rasmussen fra Dansk Metal er flere usikre på reglerne for sikkerhedsbriller, og nogle møder modstand fra deres ledere, især når det kommer til synskorrigerende sikkerhedsbriller. Modstanden betaler sig dog ikke. Oftest er øjenskader uoprettelige, invaliderende for medarbejderne og omkostningstunge for virksomhederne.

Forglemmelse og ubekvemhed 

Det er inden for byggeriet og metal- og maskinindustrien, at de fleste øjenskader opstår. Det er en skam, for der er gode chancer for at undgå ulykkerne ved brug af sikkerhedsbriller. Og ofte er der også for disse medarbejdere påbudt sikkerhedsbriller.

Jan Toft Rasmussen, som er faglig sekretær i Miljøsekretariatet hos Dansk Metal og har arbejdet med arbejdsmiljø for fagforeningens medlemmer i mange år. Han peger på flere grunde til, at medarbejdere ikke bruger sikkerhedsbriller under udførelsen af opgaver, hvor det egentlig er påbudt. 

”Mange glemmer simpelthen at tage dem på, når de bare lige hurtigt skal skære i noget for eksempel med en vinkelsliber. Eller de synes det er for besværligt og tager for lang tid. Nogle tager heller ikke risikoen alvorligt, for der er jo aldrig sket dem noget før,” siger han.

Synskorrigerende sikkerhedsbriller 

Medarbejdere, som har briller i forvejen, har ofte udfordringer med at bruge de traditionelle sikkerhedsbriller. Det kan være generende og besværligt at have både egne briller og sikkerhedsbriller udenpå. Derudover kan de to slags briller oven på hinanden give et dårligere udsyn. 

”Mange brillebrugere vælger ofte bare at bruge deres briller som sikkerhedsbriller for at undgå gener og besvær. Men almindelige briller yder på ingen måde den samme sikkerhed som sikkerhedsbriller og kan give en falsk tryghed,” siger Jan Toft Rasmussen. 

Ifølge Arbejdstilsynet må personlige værnemidler, herunder sikkerhedsbriller, ikke medføre unødige gener eller forringe andre korrigerende hjælpemidler. Dog er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at betale for synskorrigerende sikkerhedsbrille. Jan Toft Rasmussen mener dog, at synkorrigerende sikkerhedsbriller er den bedste løsning i de fleste tilfælde.  

”Synskorrigerende sikkerhedsbriller er mere behagelige for brugeren og sørger for, at de kan arbejde ugeneret uden problemer med dårligt udsyn. Brugeren kan dermed også arbejde mere effektivt, hvilket er godt for både arbejdsgiver og medarbejder,” siger han.

En investering, der betaler sig

Synskorrigerende sikkerhedsbriller er dyrere end almindelige sikkerhedsbriller, da de er tilpasset til den enkelte arbejder, men ofte er løsningen billigere i det lange løb. 

Sker der f.eks. en mindre ulykke, hvor en medarbejder får ødelagt sine egne briller, skal arbejdsgiveren betale for et nyt par briller. Medarbejderens personlige briller er ofte dyrere end et par synskorrigerende sikkerhedsbriller, så det kan normalt ikke svare sig at spare på sikkerhedsbrillerne. 
Og skulle medarbejderen komme slemt til skade under ulykken, kan det blive dyrt både personligt for den enkelte og for virksomheden. 

Arbejdsulykker koster mere end 50.000 kr. stykket

Arbejdstilsynet har lavet en opgørelse over, hvor meget det koster virksomheden, hvis en medarbejder kommer ud for en ulykke på arbejdspladsen. 

I byggeri og anlæg, industri og service koster en arbejdsulykke i gennemsnit lidt over 50.000 kr., når medarbejderen er sygemeldt i mere end 30 dage. 

Pengene går til løn under sygefraværet samt til oplæring og rekruttering af en ny medarbejder. Tabt produktion er ikke medregnet. Så omkostningerne er formodentligt endnu højere.

International Social Security Association har også lavet en undersøgelse om sikkerhed på arbejdspladsen, som viser, at for hver krone virksomheder investerer i sikkerhed tjener de 2,2 kroner. Derfor er der alt at vinde for både medarbejdere og virksomheder, når de investerer i sikkerhed.  

Kulturændring og lovændring efterspørges

Hos Dansk Metal får de mange henvendelser fra arbejdsmiljørepræsentanter, som er i tvivl om reglerne for synskorrigerende sikkerhedsbriller og gerne vil have hjælp til at formulere de gode argumenter til arbejdsgiveren.

”Der er flere og flere arbejdspladser, som tilbyder synskorrigerende sikkerhedsbriller, men jeg så gerne, at det enten blev lovpligtigt for arbejdsgiveren at betale for dem, eller at det blev en del af en overenskomst,” siger Jan Toft Rasmussen og tilføjer: 

”Lovgivning kan ikke gøre det alene, der skal også ske en kulturændring på mange arbejdspladser – så det skal være lige så naturligt at tage sine sikkerhedsbriller på, som det er at gå med sikkerhedssko. Hvis vi får ændret på de to parametre, tro jeg, vi kan undgå en del øjenskader.”

Firmaaftaler er en god løsning

Dansk ErhvervsOptik er et netværk af over 400 optikere, som tilbyder gratis firmaaftaler til virksomheder over hele Danmark. Aftalen sikrer alle medarbejdere synkorrigerende sikkerhedsbriller samt skærmbriller i høj kvalitet og til en god pris.

”Hos Dansk Metal anbefaler vi virksomheder at indgå en firmaaftale med en optiker eller optikernetværk som Dansk ErhvervsOptik, der kan varetage medarbejdernes behov for synskorrigerende sikkerhedsbriller. Det er en god og nem løsning både for virksomheden og medarbejderne,” siger Jan Toft Rasmussen.

Dansk ErhvervsOptik
St. Kongensgade 110E, 2. sal
1264 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20814039
P nummer: 1004522786

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047