Dansk Mobil Beton investerer kraftigt i nye mobile mixere

| Medlemsnyhed | Indrykket af Network Zealand

Dansk Mobil Beton A/S oplever en stor stigning i efterspørgslen efter færdigblandet beton fra mobile mixere og investerer derfor en række nye specialbyggede mixere til det dansk marked.

I takt med at flere har fået øjnene op for fordelene ved beton produceret direkte på byggepladsen af de såkaldte mobile mixere, er efterspørgslen hos Danmarks eneste producent af mobilbeton steget voldsomt.

Det har fået Dansk Mobil Beton A/S i Borup ved Køge til at tage konsekvensen, og virksomheden har netop indgået en aftale med en engelsk leverandør om levering af 5 nye enheden i løbet af de kommende år.

Helt ny type mobile mixere

Der er tale om en helt ny type betonmixere, som vi forventer vil revolutionere markedet for mobilbeton i Danmark fortæller administrerende direktør i Dansk Mobil Beton A/S Ole Keinicke Christensen og fortsætter: Vi har igennem det meste af et år arbejdet med den engelske leverandør om at udvikle en enhed, som vi for alvor tror vil gøre mobilbeton gældende på markedet for færdigblandet beton herhjemme.

Den første enhed vil blive leveret i august måned og herefter følger yderligere 4 enheder i løbet af 2018.

Stor interesse fra kunderne

Nyheden om de nye mixere er blevet godt modtaget hos kunderne, der ser frem til den større kapacitet, som de nye mixere medfører. Det betyder blandt andet, at vi vil kunne hjælpe eksisterende og nye kunder med andre typer opgaver end vi kan håndtere i dag. Faktisk får vi allerede forespørgsler på opgaver som skal løses af den nye enhed i efteråret, forklarer Ole Keinicke Christensen. 

Fordelen ved mobilbeton er først og fremmest produktionsmetoden, der indebærer, at betonen blandes direkte på byggepladsen. Det betyder, at betonen helt frisk og at produktionen kan styres, så der kun blandes præcis den mængde beton, der skal bruges i den aktuelle støbning. Dermed sparer kunden både penge og besvær, slutter Ole Keinicke Christensen.

Læs mere om Dansk Mobil Beton A/S her.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Network Zealand

Sprove Husrække 9
4780 Stege
Danmark
Network Zealand

Send til en kollega

0.06