23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ALUkongen er gået på pension efter 35 år i DAN-doors

I mere end 35 år har Torben Klærke været en del af DAN-doors' rejse, og da han d. 30. april havde sidste arbejdsdag for at hellige sig en ny hverdag som pensionist, blev det fejret med kage, snitter og masser af anekdoter.

Hvis du på et eller andet tidspunkt har set en DAN-doors-dør (eller port), så har Klærke helt sikkert haft en finger med i produktionen.

Torben Klærke (bare kaldet Klærke) er uddannet Kleinsmed og startede i DAN-doors’ karmafdeling i 1990. Efter et par år flyttede han til alu/opskæring, hvor han de sidste +30 år med sikker hånd været garant for, at alle aluminiumsdele har været produceret med stor præcision til hver enkelt ordre, og der er ikke mange af vores løsninger ude i verden, som ikke har en del eller to, der er skabt af Klærke.

Klærke har altid været en vellidt kollega, og hos DAN-doors vil vi komme til at savne hans gode humør og engagement. Han er et varmt og venligt menneske, og han har haft en kæmpe indflydelse på, at DAN-doors' arbejdsmiljø er kendetegnet ved rummelighed, venlighed og hjælpsomhed. Det smitter, og vi er taknemmelige for at have et team, som hver dag møder ind med positiv energi og arbejdsglæde.

En epoke slutter – men stafetten er givet videre til Jonas, som er Klærkes søn. Jonas er uddannet og efterfølgende fastansat i vores indkøbsafdeling, så familien Klærkes rejse i DAN-doors fortsætter (og det er vi glade for).

Klærke senior er sendt videre til en hverdag som glad pensionist med motorcykelture, træning og alt det løse. Han er så heldig, at han altid kan vende det døve øre til, hvis han får brug for at sortere i nyhedsstrømmen, så vi er ikke i tvivl om, at han også de næste mange år vil efterleve sit livsmotto:  “Lev mens du gør det”.

Hos DAN-doors er vi taknemmelige for, at mange af vores medarbejdere vælger at blive i virksomheden et helt arbejdsliv. Knap 17% af vores medarbejdere har været ansat hos os i mere end 10 år og af dem har mere end 70 % været her i 15 år eller længere. Det er ikke noget, vi tager for givet. Det er noget, vi sætte stor pris på, og når vi skal sende en trofast kollega gennem 35 år videre, skal det markeres med fest og lidt godt.

 

Dan-doors a-s
Industrivej 19
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK71283011

Kontaktperson

DA
Dorte Ankerstjerne
dan@dan-doors.dk

Send til en kollega

0.048