Alux præsenterer Europas eneste skalerbare sikringsceller på Danish Security Fair 2025
Når Danish Security Fair i år finder sted i MESSE C, sætter Alux fokus på en af messens mest opsigtsvækkende nyheder: Europas eneste skalerbare sikringsceller certificeret efter EN1627 RC3, RC4 og RC5.
De modulopbyggede sikringsceller er udviklet og produceret af Alux selv og er skabt til at møde de stigende krav til dokumenteret højsikring. Med standardmoduler på 1200 x 2500 mm kan cellerne tilpasses i både højde, bredde og opbygning og kombineres med enten lukkede plader eller gitre fra Safe Pro-serien.
“Det modulære koncept gør sikringscellerne ideelle til alt fra zonemarkering til fuld indespærring – og løsningen kan anvendes både midlertidigt og permanent, uden at gå på kompromis med sikkerheden,” forklarer Benny Thomsen, tekniker og specialist i højsikring hos Alux.
Sikringscellerne tilbydes i RC3 og RC4 – samt RC5 i en fuldt lukket version. Adgangen sikres via RC-certificerede rullejalousier, hvilket giver høj fleksibilitet i kombination med dokumenteret beskyttelse.
Løsning til kritiske områder
Med lanceringen af de nye sikringsceller henvender Alux sig især til områder, hvor værdier og funktioner ikke må kompromitteres:
- Kritisk infrastruktur
Datacentre og serverrum
Kulturarv og fredede bygninger
Militær og beredskab
Offentlige bygninger
Oplev løsningen på messen
På Danish Security Fair kan de besøgende opleve sikringscellerne helt tæt på og få indblik i, hvordan modulopbygget højsikring kan skræddersys til forskellige behov.
Dato: 27.–28. august 2025
Sted: MESSE C, Fredericia
Stand: 4114 (Alux)