23948sdkhjf

FlexPOS-forhandler udvider forretningen

| Medlemsnyhed | Indrykket af FlexPOS ApS

FlexPOS forhandler iAdvice overtager Compu Partners POS-kunder, da Compu Partner ønsker at skifte fokus.

Compu Partner skifter fokus
Compu Partner har valgt at fokusere fuldt ud på golfløsninger, såsom selvbetjente standere, betaling af greenfee og booking, og fjerner derved deres fokus fra kasseløsninger.

”Compu Partner ønskede at sikre deres kunder bedst muligt, og det var derfor et naturligt valg at indgå samarbejde med iAdvice, da de, som FlexPOS forhandler i Danmark har den supportorganisation samt de konsulentressourcer, der kan udvikle kundernes forretning.”
- Henrik Veile, direktør i Compu Partner

iAdvice vokser med 80+ butikker
Med kasseløsningerne fra Compu Partner tilføjer iAdvice over 100 installationer til deres portefølje og nærmer sig derved 400 installationer i Danmark. iAdvice etablerede for seks år siden afdelingen for kasseløsninger med målsætningen at være med til at levere den bedste kasseløsning på det danske marked. Med denne målsætning for øje, har de formået at positionere sig som en markant spiller på markedet for kasseapparater; især opfylder de det stigende behov for integrerede løsninger med økonomisystemer og webshop. Med tilhørende konsulentkompetence sigter iAdvice på at sikre sine kunders fortsatte forretningsudvikling.

”Vores største fokusområde er samspillet mellem ERP (økonomisystemer, red.), kasseløsninger og IT systemer, og som certificeret partner for både Visma Business, Dynamics NAV og e-conomic - og én af de største FlexPOS forhandlere i landet - sikres kunderne et bredt, dybt og fokuseret kendskab til de aspekter, der kan gøre forskellen i deres virksomhed.”
- Johnny Hansen, direktør i iAdvice

FlexPOS runder mere end 1000 aktive licenser
Softwarevirksomheden bag iAdvices kasseløsninger FlexPOS kan godt mærke den øgede interesse for kassesystemet. De har nu rundet 1000+ aktive kasselicenser, som fordeler sig i Danmark, England, Irland, Polen, Norge, Grønland og Færøerne.

Det har også betydet et behov for flere hænder, og de seneste fem måneder har FlexPOS ansat fire nye medarbejdere.

”Vi går en meget spændende tid i møde, og vi har meget travlt. Vi har nogle projekter med store landsdækkende kæder, som gør det klart, at fremtiden er cloud-baseret kasseløsninger med integrationer, der gør arbejdet nemt for kunden. Men ingen kunder er ens og dét, der er nemt for én, er måske ikke nemt for en anden; derfor ønsker vi at lave det mest fleksible kassesystem, så kunden kan styre forretningen på sin egen, nemme måde.”
- Direktør i FlexPOS Jacob Ipsen


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
FlexPOS ApS

Ved Lunden 10-12
8230 Åbyhøj
Danmark
FlexPOS ApS

Send til en kollega

0.093