23948sdkhjf

Butikslokale i Latinerkvarteret skiftede hænder på én uge

| Medlemsnyhed | Indrykket af Butikskompagniet ApS

ButiksKompagniets netværk sikrede kort liggetid, da en butik i Latinerkvarteret skulle have ny lejer uden markedsføring af butikslokalet.

Den eksklusive tøjbutik Moshi Moshi Mind er netop flyttet ind et butikslokale på Guldsmedgade i det populære og charmerende Latinerkvarter i Aarhus. Moshi Moshi Mind har længe været klar til at flytte fra deres tidligere lokale på Badstuestræde og starte et nyt kapitel i Moshi Moshi Minds aarhusianske eventyr. Moshi Moshi Mind var vokset ud af butikslokalet, og lagerpladsen var for lille. Men kravene til det nye butikslokale gjorde det svært at finde det rigtige lokalematch:

”Vi ønskede at blive i Latinerkvarteret. Her har vi boet de seneste syv år, og vores profil passer perfekt til Latinerkvarteret. Bl.a. fordi vi lægger vægt på bæredygtighed og har produkter af høj kvalitet, som er producerede certificerede steder under ordentlige forhold. I Latinerkvarteret kan det være svært at finde et lokale med den rette loftshøjde og nok lagerplads, for dem er der rift om,” forklarer butiksbestyrer i Moshi Moshi Mind i Aarhus, Katrine Hensberg.  

Liggetid på en uge
Da ButiksKompagniets afdeling i Aarhus hørte på vandrørene, at Moshi Mosh Mind i Aarhus gik med flyttedrømme, havde de netop fået et lokale på hånden i Guldsmedgade i Latinerkvarteret. Her var der god plads, højt til loftet og fuld kælder, der var egnet til lager.

”Vores kolleger i ButiksKompagniets afdeling i København har samarbejdet med Moshi Moshi Minds ejere om deres butikslokaler i København. Da vi gennem dem hørte om Moshis Moshi Minds behov for et nyt lokale i Aarhus, tog vi hurtigt kontakt til Katrine. Vi så et match mellem det lokale, vi netop havde fået til videreformidling, og Moshi Moshi Minds behov,” forklarer Louise Busk, associeret partner i ButiksKompagniet i Aarhus.

Gennem netværk fik ButiksKompagniet formidlet lokalet på en uge.

”Nogle gange ønsker vores kunder, at udlejningen eller salget af deres lokale foregår diskret uden skilte og markedsføring. Det lykkes, når vi bruger vores gode netværk og lytter på vandrørene, så vi hører, hvor der er et match mellem de sager, vi har liggende og de behov, der er hos butiks- og resteurationskæderne,” siger Louise.    

Et godt lokalematch i Latinerkvarteret  
”Vores nye butikslokale er fantastisk. Det er højt til loftet, mere albuerum og masser af lagerplads. Samtidig er det på Guldsmedgade, at vores kundegruppe kommer, og i denne ende af Latinerkvarteret er der mere trafik,” fortæller Katrine, der også har ladet ButiksKompagniet hjælpe sig med at afstå det tidligere butikslokale på Badstuegade:

”Det var ikke noget svært valg. ButiksKompagniet var konkurrencedygtige på prisen sammenlignet med andre erhvervsmæglere, jeg var i kontakt med. Jeg har fået al den hjælp, jeg havde brugt for, og de har taget sig tid til at komme forbi flere gange. Nu har jeg lige skrevet under på, at en anden forretning overtager vores tidligere butikslokale i 2018.”

Kan vi hjælpe dig med formidling af din butik eller resteurant? Så kontakt os gerne.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Butikskompagniet ApS

Godthåbsvej 82
2000 Frederiksberg
Danmark
Butikskompagniet ApS

Send til en kollega

0.073