Kom med på Strøget – hovedpulsåren i Aarhus’ detailhandel

| Medlemsnyhed | Indrykket af Butikskompagniet ApS

Strøgets to gader binder Aarhus sammen, og det giver en stor gennemstrømning af vidt forskellige mennesker. Det gør de to gågader attraktive for særligt de større nationale og internationale kædebutikker, der favner bredt.

Det er måske lidt svært at forestille sig, men indtil midten af 1800-tallet var Strøget i Aarhus en mark med græssende køer.

Siden startet af 1900-tallet har Strøget været Aarhus’ handelscentrum med de mange butikker, der ligger ned ad Søndergade og Ryesgade. I 1971 blev sporvogne, biler og cykler forment adgang på Søndergade, som blev omdannet til en gågade med inspiration fra København.

Ca. 30 år senere fulgte Ryesgade trop og blev en del af Strøget i Aarhus, som i dag forbinder byen hele vejen fra Banegården til Store Torv og Lille Torv.

Se video hvor Louise tager dig med på Strøget 

En butik på Strøget giver synlighed  
Der ligger ca. 130 butikker på Strøget, som dækker langt de fleste behov hos de handlende.

De fleste lokaler på Strøget huser større kædebutikker, som har brug for meget plads og har råd til at betale for den synlighed, det giver at have butik på Strøget.

”Huslejen er ca. dobbelt så høj sammenlignet med andre steder i Aarhus, fordi Strøget er hovedpulsåren i byens detailhandel. Samtidig skal en ny lejer af et lokale være opmærksom på, at der ofte skal lægges store afståelsessummer ved overtagelse af et lokale på Strøget, fordi placeringen er så attraktiv. En placering på Strøget en investering i synlighed overfor en stor gennemstrømning af mennesker,” siger Louise Busk, associeret partner hos ButiksKompagniet i Aarhus.

Byens mest besøgte gågade 
I gennemsnit bevæger der sig hver dag 47.000 mennesker igennem strøgforløbet.   

”Det er meget forskellige segmenter, der handler på Strøget, og deriblandt også mange turister. Strøget er nemt at komme til. Både hvis man kommer med bus og tog eller fra et af de store krydstogtskibe, der ligger til i havnen,” forklarer Louise og tilføjer:

”Stormagasinet Salling trækker mange mennesker til Søndergade på grund af Sallings tagterrasse, hvor du kan nyde maden, udsigten og livet. Aarhus Central Food Market i Ryesgade er også et trækplaster i modsatte ende af strøgforløbet for dem, der gerne vil have en særlig madoplevelse i byens mad-mekka.”

Sallings tagterrasse og Aarhus Central Food Market er nogle af de få steder på Strøget, hvor powershoppere kan få stillet sulten. Derfor søger spisegæsterne ofte mod restauranter og caféer i Strøgets sidegader.

”Der er mange hyggelige restauranter, caféer og specialforretninger i gader som Rosenkrantzgade, Sønder Allé og Østergade, der alle fører op til rutebilstationen. Men en overset perle er Café Grene, som ligger oven på Søstrene Grene i Søndergade på Strøget. Her kan du få god mad for en hver smag, og stemningen er intim og hyggelig,” siger Louise. 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Butikskompagniet ApS

Godthåbsvej 82
2000 Frederiksberg
Danmark
Butikskompagniet ApS

Send til en kollega

0.066