Hvordan får jeg drømmejobbet?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Profilpartners ApS

Profilpartners HR-konsulenter afslører, hvad der gør dig relevant og synlig for rekrutteringskonsulenter på LinkedIn

Uanset om du er jobsøgende eller i fast job, så bør LinkedIn være en platform, som du tager alvorligt, da det er en form for offentligt visitkort til omverden. Din titel, uddannelse, erhvervserfaring og personlige beskrivelse mm. er alt sammen i vores konsulenters søgelys, når vi headhunter efter relevante kandidater på bl.a. LinkedIn.

Opdatér dit CV!
LinkedIn er dit virtuelle CV, og som rekrutteringsbureau har vi et indgående kendskab til vigtigheden af, at opdatere sin profil på LinkedIn med henblik på at fremstå så attraktivt som muligt overfor potentielle arbejdsgivere, hvis næste skridt i karrieren skulle dukke op.

Du er muligvis ikke jobsøgende pt. men lad os antage, at du blev kontaktet ud af det blå og opfordret til at sende dit CV og en kort beskrivelse af dig selv med henblik på at komme i betragtning til drømmejobbet. Ville du sende et halvopdateret CV og en standard tekst, som i princippet kunne beskrive ethvert andet menneske på jorden? Formentlig ikke, og derfor er det også fjollet at gå glip af muligheden for at komme i betragtning til drømmejobbet, på baggrund af at din LinkedInprofil ikke har fået den fornødne opmærksomhed uanset, hvordan din jobsituation ser ud.

LinkedIn er en del af den værktøjskasse, som vores headhuntere bruger i forbindelse med vores søgning efter de helt rette kandidater til ledige stillinger. Vi kigger primært på din erhvervsmæssig baggrund, men derfor gør det jo ikke noget, at din profil på LinkedIn fremstår professionelt.

Fremhæv din faglighed og dine kompetencer! 
Du har ganske kort tid til at fange headhunterens opmærksomhed, så det er op til dig at skrive en overbevisende og fængende overskrift

De fleste udnytter ikke feltet lige under sit navn optimalt. Det er standarden at skrive titel og virksomhed, men her kan du virkelig skille dig ud ved at fremhæve dine kompetencer relateret til dit fagområde. Vi headhuntere bruger LinkedIn som søgeværktøj, præcis som du bruger google hver eneste dag. Det er op til dig, at sørge for at din profil dukker op under de rigtige søgninger, som relaterer til dit fagområde.

Du har 120 anslag at lege med, hvorfor begrænse dig til et beskrive en kedelig titel, når du kan beskrive, hvilken branche du kommer fra, og hvilke kompetencer og kvaliteter du kan bidrage med:

LinkedIn ekspert Personlig branding specialist Karriererådgiver | Jeg gør dig mere synlig på LinkedIn

Når du har identificeret de vigtige søgeord, så skal du sørge for at bruge dem i både overskrifter og brødtekst, da LinkedIn forholder sig til, hvor hyppigt enkelte søgeord fremgår af din profil. Du skal dog være opmærksom på at skabe en naturlig balance, der ikke går ud over læsbarheden. 

Hvem er du, og hvad kan du?
Du har mulighed for at udfylde et summary, hvor du kort fremhæver, hvad du har arbejdet med. Du bør udnytte muligheden for endnu en gang at brillere med dine udvalgte nøgleord og herigennem øge dine muligheder for at ende i headhunternes søgelys. Det er samtidigt også en gylden mulighed for, at du kan krydre din profil med et personligt udtryk og på den måde gøre den unik i forhold til alle de andre inden for din branche, der givetvis bruger de samme søgeord som dig. Udformningen er en smagssag, det vigtigste er, at resultatet afspejler din personlighed og stil.

Slutteligt kan tilgangen også være at give udtryk for personlige holdninger til dit fag eller arbejdsopgaver. På den måde kan du sætte dine menneskelige værdier i forhold til dine arbejdsopgaver og på den måde give læseren et mere nuanceret indtryk.

Hvis du ikke vil risikere at gå glip af drømmejobbet, så kan du med god grund begynde at opfatte din profil på LinkedIn som dit virtuelle CV. Hvis du ikke arbejder målrettet med det, og løbende holder det opdateret, så bliver du overhalet indenom!

Er du blevet nysgerrig på udviklingen på jobmarkedet i Danmark? Så hold øje med vores nyheder på Profilpartners.dk eller følg os Linkedin og Facebook, hvor vi løbende kommer med tips til din jobsøgning og lægger nye ledige stillinger op.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Profilpartners ApS

Beliggende i Roskilde, Køge, Kolding, Århus med domicil i
3460 Birkerød
Danmark
Profilpartners ApS

Send til en kollega

0.051