23948sdkhjf

Mustafa er udlært elektriker hos EL:CON

| Medlemsnyhed | Indrykket af EL:CON A/S

Mustafa Özogul er udlært elektriker den 17. maj 2018 hos EL:CON i Roskilde – og her fortsætter han som svend i serviceafdelingen.

Af Mette Riis, HR og kommunikationsmedarbejder, meri@elcon.dk

»Det er en dejlig følelse at være udlært, og nu skal jeg ud på serviceopgaver for afdelingen i Roskilde, og det glæder jeg mig meget til,« fortæller den nyudklækkede elektrikersvend.

Serviceafdelingen i Roskilde har nydt godt af Mustafas arbejdskraft de seneste par måneder, efter hans skifte fra entrepriseafdelingen som et led i uddannelsen til elektriker: »Mustafa har en måde at være på, som gør, at han er meget vellidt blandt kollegaer og kunder. Han er en høflig ung mand, og vi har intet problem med at sende ud på selvstændige opgaver – tværtimod,« forklarer serviceleder Claus Andersen, der glæder sig over, at Mustafa har sagt ja til at fortsætte hos EL:CON.

Ansvar og arbejdsglæde
Efter sin studentereksamen ville Mustafa læse videre på universitetet inden for medicin eller bioteknologi – men han blev skoletræt.

»Jeg oplevede en skoletræthed, som gjorde, at jeg ikke orkede at læse videre i mange år på universitetet,« fortæller han.

Et møde med studievejlederen var med til, at Mustafa i stedet fik øjnene op for elektrikeruddannelsen: »Jeg har altid været god til matematik, og jeg ville gerne uddannes inden for et håndværk. Så da studievejlederen foreslog, at jeg startede på elektrikeruddannelsens grundforløb, kunne jeg godt se mig selv dér,« forklarer Mustafa.

Han supplerer med, at grundforløbet var: »A piece of cake!« :-)

»Jeg kan kun anbefale andre at komme i lære hos EL:CON i Roskilde – jeg har slet ikke haft svære perioder her – kun oplevet arbejdsglæde,« fortæller den tilfredse elektriker. Han fortæller videre, at afdelingen i Roskilde – både kollegaer og chefer - har taget sig godt af ham, og han har haft gode opgaver inden for både sikring, entreprise og service gennem sit lærlingeforløb.

»Jeg har selv kørt to små projekter på det seneste her i serviceafdelingen, og det har været spændende,« forklarer Mustafa og fortæller, at det blandt andet drejer sig om et energioptimeringsprojekt i en P-kælder samt udskiftning af belysning i en opgang. Han fortæller, at han ser frem til og glæder sig til et naturligt større ansvar i sine daglige opgaver som svend.

Stort tillykke Mustafa:-)


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
EL:CON A/S

Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
Danmark
EL:CON A/S

Send til en kollega

0.096