23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

EL & TEKNIK ’26: Hver tredje tvivler på, om Danmark er klar til fuld elektrificering

Kapacitet og stabilitet i elnettet er nu branchens største bekymring – større end både energipriser og integration af grøn energi.

Ballerup den 29. maj 2026 – Danske elektrikere, installatører og leverandører bakker op om elektrificeringen, men flere tvivler på, om infrastrukturen er klar til det voksende pres på energisystemet. Mens seks ud af ti vurderer, at Danmark er “meget klar” eller “ret klar” til fuld elektrificering, mener hver tredje, at Danmark kun er mindre klar til det næste skridt. Det viser en rundspørge, som Schneider Electric gennemførte blandt besøgende på årets EL & TEKNIK-messe i Odense.

Elnettet er blevet branchens største bekymring

Dykker man ned i branchens svar, er der heller ikke tvivl om, hvor skoen trykker. Her blev kapacitet og stabilitet i elnettet set som den absolut største udfordring – langt foran både energipriser, energiuafhængighed og integration af vedvarende energi. 

I undersøgelsen pegede hele 63 procent på kapacitet og stabilitet i elnettet som branchens største udfordring, mens at nå i mål med den grønne omstilling (29 procent) og stigende energipriser (29 procent) fyldte mindre i bekymringerne. 

Samtidig peger undersøgelsen mod et langt mere dynamisk energisystem, hvor bygninger i stigende grad både producerer, lagrer og styrer energi intelligent. Her forventes batterier og energilagring at spille en central rolle i at aflaste elnettet og skabe større fleksibilitet i energiforbruget.

Ingen udbygning uden flere faglærte

Men udfordringen handler ikke kun om udbygning af elnettet og ny teknologi. Elektrikerne spiller også en central rolle. Og her viste undersøgelsen en voksende bekymring i branchen for om, der i fremtiden ville være nok faglærte til at løfte elektrificeringen. 31 procent pegede på mangel på kvalificerede elektrikere som en af branchens største udfordringer.

Anca Galinescu-Almiray er dog ikke i tvivl om, at den vigtigste indsigt på årets EL & TEKNIK-messe er, at elektrificeringen ikke længere opfattes som et fremtidsscenarie. Elektrificeringen er med andre ord rykket fra ambition til virkelighed. Nu handler det om hurtigt at sikre, at infrastrukturen, løsningerne og kompetencerne kan følge med det tempo, som branchen og samfundet efterspørger.

Læs mere her

Schneider Electric Danmark A/S
Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70698714

Kontaktperson

MKC
Maria Kappel Carpenter
mariakappel.carpenter@se.com
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web01