Bernhard er udlært elektriker hos EL:CON i Aarhus

| Medlemsnyhed | Indrykket af EL:CON A/S

Bernhard Rudolf Reinhold Born er udlært elektriker den 30. juni 2018 hos EL:CON i Aarhus – han kan nu kalde sig kommunikationselektriker.

Af Mette Riis, HR og kommunikationsmedarbejder, meri@elcon.dk

Den nyudklækkede elektriker har tidligere prøvet flere fagområder af: »Jeg er oprindeligt uddannet telemontør i Tyskland, men jeg kan lide at være elektriker, så jeg synes, at kommunikationselektriker ligger godt i tråd med fagretningen.«

Da Bernhard var færdig med sin telemontør-uddannelse i Tyskland i 1987, startede han på ingeniørstudiet. Men det var ikke dén vej, han ønskede at gå: »Jeg fik i stedet job på et elektronikværksted. Dernæst slog jeg mig ned som selvstændig anlægsgartner, og senere igen fik jeg job som bedemandsassistent.«

Ny uddannelse i Danmark
Da Bernhard kom til Danmark, var det fordi, han igen fik lyst til at prøve noget nyt: »Og her fik jeg mulighed for at komme i voksenlære hos EL:CON,« forklarer han.

Elektriker og kollega Martin Jensen supplerer: »Vi nyder godt af Bernhards brede erfaring og tørre humor. Fx er der altid en joke i ærmet, hvis vi har en opgave i nærheden af en kirkegård – her har Bernhard jo specialkompetencer.«

Han fortæller videre, at Bernhard er vellidt, og kollegaerne gerne vil på opgave med ham, ligesom Bernhard gerne giver den en ekstra skalle, så opgaverne afsluttes til tiden.

Bernhard er glad for sine kollegaer og opgaver i EL:CON. I øjeblikket er han med på en skole, hvor teamet laver WIFI-installationer.

Heller ikke i sin fritid sidder Bernhard stille: »Jeg kører rundt på min motorcykel. Og så går jeg op i ishockey og var da også til WM i Herning her i foråret – mange gange.«

Stort tillykke Bernhard:-)


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
EL:CON A/S

Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
Danmark
EL:CON A/S

Send til en kollega

0.067