23948sdkhjf

Lasse er udlært elektriker hos EL:CON i Aarhus

| Medlemsnyhed | Indrykket af EL:CON A/S

Lasse Clemen Mondrup er udlært elektriker den 18. juli 2018 hos EL:CON i Aarhus – og med fine karakterer.

Af Mette Riis, HR og kommunikationsmedarbejder, meri@elcon.dk

»Jeg kan ånde lettet op, og presset er lettet efter en veloverstået svendeprøve, hvor jeg opnåede to ti-taller,« fortæller den nyudklækkede elektrikersvend.

Projektleder Morten Konggaard supplerer: »Tillykke med de fine karakterer til Lasse. Han er en dygtig og pligtopfyldende ung mand.«

I øjeblikket er Lasse tilknyttet entreprisen hos bilforretningen Ejner Hessel, hvor flere af EL:CONs kompetencer er inde over renoveringen af Dacia- og Renault-afdelingen.

»Ja, vi arbejder med at pille armaturer og kabelbakker ned, og vi flytter CEE-stik,« forklarer Lasse.

Skolepraktik og måske indeklimaelektriker
Morten fortæller, at Lasse faktisk startede i skolepraktik i EL:CON, og at parterne derefter enedes om at indstille ham som elektrikerlærling.

»Jeg har haft en fin læretid med forskellige opgaver i flere afdelinger. Arbejdet i Sikringsafdelingen var specielt, for her er mere montagearbejde, og det kan jeg godt lide,« fortæller Lasse.

Den nyuddannede elektriker har også hæftet sig ved andre områder inden for elektrikerfaget, han finder interessant: »På EL:CON CAMP for lærlinge, blev vi introduceret til flere af virksomhedens kompetenceområder. Især Indeklimaafdelingen tiltalte mig, så det er måske dér, jeg skal prøve kræfter som indeklimaelektriker på sigt?«

Og den unge elektriker har også hæftet sig ved spændende fritidsinteresser: »Ja, jeg synger i kor og er rollespil-gamemaster,« smiler han.

Stort tillykke Lasse:-)


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
EL:CON A/S

Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
Danmark
EL:CON A/S

Send til en kollega

0.083