23948sdkhjf

Byens Ejendom afholder konference om emnet "Selvkørende biler"

| Medlemsnyhed | Indrykket af Byens Ejendom ApS

De førerløse biler for en stor betydning for byudvikling og vores måde at bruge byen på. Om 3 år kører de første førerløse biler rundt i danske gader, og i 2035 vil der slet ikke være gammeldags biler i storbyerne.

De førerløse biler for en stor betydning for byudvikling og vores måde at bruge byen på.

* Gamle vil begynde at bruge byen og dens restauranter og kultur om aftenen.

* Restaurantionerne kan sælge flere drikkevarer, 40 procent ekstra, for alle kan køre hjem i den selvkørende bil. Kun 40 procent, for det plejer at være kvinderne, der holder sig ædru.

* Forureningen mindskes, for bilerne kører med det optimale forbrug af brændstof.

* Behovet for toge og busser fjernes, for alle får adgang til deres egen kørende taxa. Vi kan spare Ringstedbanen, letbaner og store tunge busser.

* Alle hader at betale parkeringsafgift og få parkeringsbøder. Det problem forsvinder, for bilen kører hen til billigste eller gratis parkeringsplads, og kommer tilbage og henter dig når du ønsker det. Eller du bruger en førerløs Uber (eller en af de utallige konkurrenter).

* Behovet for P-pladser mindskes, så der ikke skal afsættes så megen P-plads og P-huse af ved nye projekter - og det vil give en tættere og rare by. Og gøre byggeprojekter mere profitable.

* P-husene i de centrale bydele forsvinder og ombygges til mere relevante funktioner.

* Med de selvkørende biler bliver vedligeholdelsesudgifterne færre, for der bliver ikke reparationer på ødelagte motorer og gearkasser - det er jo elmaskiner - og forsikringer bliver tæt på 0, for ingen kører ind i nogen eller noget. Så de førerløse biler kan lejes ud billigt - eller gratis hvis folk vil høre eller se reklamer i bilerne (ligesom Spotify-musiktjenesten).

* Busser og tog bliver helt overflødige - for om 15 år vil alle bruge deres App til at få en selvkørende bil - nogle vil tage den billige

* I dag kører Nemlig.com rundt med stor succes, men om 10 år vil bilerne køre selv og når den ankommer så åbner en lem med vores bestilte varer. Det samme vil ske for utallige andre dagligvareleverandører og andre varetyper. Det vil betyde færre lastbiler i de centrale bydele.

* Når varer leveres direkte til vores bopæl bruges de centrale bydele til at vise varer frem - det bliver virkelig showrooms. Og lagerrum inddrages til publikumsfaciliteter.

* Bilen kan også stoppe ved den dagligvarehandel eller butik du vil handle i, køre væk og vende tilbage når den registrerer du har betalt i butikken.

* Lige nu ligger der en kritisk husprisgrænse for hvor en pendler vil bo på 20 km fra storbyerne. Er det længere væk falder priserne markant - luksusområderne nord for København passer dog ikke ind i dette mønster.

* Med selvkørende biler vil de gode byområder øges til 50 km, for man kan arbejde, sove, se film eller nyheder, snakke med sine børn, feste, spise morgenmad, frokost eller middag, mens man kører. Eller tage et morgenbad, børste tænder og sætte hår.

* Selv længst-ude-på-landet boliger, hvor der er for langt til jobs og butikker, vil det blive muligt at bo, selvom pendlingen tager tid - den er jo ikke længere spildt - og tager kortere tid fordi bilkøerne er væk.

 * Og byerne bliver bedre at bo i, for lige nu bruger vi 30 procent af arealet til veje og P-pladser. Det kan skæres ned med 1/3 for 4 sporede veje kan gøres 2-sporede og 75 procent af alle P-pladser kan sløjfes, for de førerløse delebiler vil være i fart hele tiden, og de ejede biler vil køre væk og parkere billigt eller gratis i udkanten af byerne.

* Vejene kan gøres smallere, for førerløse biler slingrer ikke, som persondrevne biler gør.

* Cykler og gående vil får bedre plads og der vil blive flere områder til sport, hygge og cafeer.

Byens Ejendom har inviteret 8 talere, som på hvert deres område bl.a. skal tale om:

Selvkørende biler - hvornår?
Selvkørende biler og vejudvikling
Hvad vil selvkørende biler betyde for trafikintensiteten og byrummet?
Huspriser og de gode byområder
Parkering
Tænk selvkørende biler ind i nyt byudviklingsområde
Hvordan skal de selvkørende biler bruges i praksis?

For yderlig information og tilmelding se her:

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Byens Ejendom ApS

Færgehavnsvej 35
2150 Nordhavn
Danmark
Byens Ejendom ApS

Send til en kollega

0.107