23948sdkhjf

POS-virksomhed ansætter spændende profil som kommerciel direktør

| Medlemsnyhed | Indrykket af FlexPOS ApS

For en virksomhed uden salgsafdeling kan det virke spøjst at ansætte en kommerciel direktør, men der er bestemt en mening med galskaben, når FlexPOS’ nye direktør trækker i arbejdstøjet den 1. oktober.

For en virksomhed uden salgsafdeling kan det virke spøjst at ansætte en kommerciel direktør, men der er bestemt en mening med galskaben, når FlexPOS’ nye direktør trækker i arbejdstøjet den 1. oktober.

FlexPOS ApS er opfinder og udvikler af det cloud-baserede kassesoftware FlexPOS.

Softwaren forhandles udelukkende gennem et kompetent forhandlernetværk, som også tager sig af installation og support. 

Så hvad skal en kommerciel direktør lave hos FlexPOS?

”Vi er bevidst gået efter en type, som kunne være bindeled mellem systemets tekniske styrke og salgsargumenterne herfor. Derfor var det en gylden mulighed at ansætte Micki Ritter, som har 5 års erfaring med at sælge FlexPOS til forbrugerne [butikker, red.] og 15 års erfaring med salg til store kunder og kommuner.” siger Johnny Hansen, bestyrelsesformand i FlexPOS. 

Micki Ritters faste rolle i FlexPOS bliver som kommerciel direktør, og skal først og fremmest arbejde sammen med forhandlerne om at forstærke FlexPOS’ position på det danske marked.

Strategien herfor er at klæde forhandlerne bedst muligt på; hjælpe dem til at oversætte det tekniske til praktiske løsninger, som giver mening for kunderne.

Og det er én af Micki Ritters spidskompetencer:

”Jeg er meget teknisk anlagt og elsker al ny teknologi. Især når producenter forstår at hente styrker fra andres systemer eller gadgets og lade det hele arbejde sammen til forbrugerens fordel. Min vision for FlexPOS er netop også at synliggøre, hvordan de mange applikationer og integrationer gør systemet til en helstøbt løsning for selv den mest kræsne butiksejer. Og det er uanset om det er Fru Hansens strikke-shop eller en stor kæde.” fortæller Micki Ritter.

Hos FlexPOS ser direktør Jacob Ipsen med stor spænding på ansættelsen:

”Jeg er overbevist om, at Micki er præcis den profil, vi skal bruge for at flytte FlexPOS til næste niveau. Jeg er meget spændt!” kommenterer direktøren.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
FlexPOS ApS

Ved Lunden 10-12
8230 Åbyhøj
Danmark
FlexPOS ApS

Send til en kollega

0.065