23948sdkhjf

Bilka.dk og WhiteAway hugger til priserne på hvidevarer

Bilka.dk og WhiteAway blæser til angreb på hvidevarebranchen med et utraditionelt samarbejde.
Et usædvanligt giftermål i hvidevarebranchen har set dagens lys. Så næste gang køleskabet eller tørretumbleren skal skiftes ud, kan man rette blikket mod Bilka og WhiteAway.

Ved at købe ind sammen kan de to aktører sikre bedre indkøbspriser. Aftalen indebærer, at Bilka og WhiteAway ikke kender hinandens efterfølgende udsalgspriser. Så nok køber de ind sammen, men efterfølgende konkurrerer de også med hinanden – og de øvrige forhandlere – forklarer indkøbschef på elektronik og hvidevareområdet i Dansk Supermarked, Jørgen Boye.

- Vi driver hver vores forretning, så samarbejdet stopper ved indkøb. På den måde kan vi klemme prisen, men samtidig skubbe til hinanden og konkurrenterne til gavn for kunderne, siger Jørgen Boye.

Bilka og WhiteAway forhandler produkterne via websiden Hvidevarer.Bilka.dk. På kort sigt bliver det også muligt at tilgå produkterne via skærme i Bilka, mens man alligevel ruller indkøbsvognen rundt. Uanset om man shopper online eller på butiksgulvet i Bilka, bliver der åbnet op for stærk service og gode leveringsbetingelser, f.eks. om aftenen eller i weekenden.

- For Bilka er det et nyt marked, vi går ind på. Vi kommer til at udbyde et langt større sortiment end tidligere i butikkerne og på Bilka.dk, så også på hvidevarer kommer vi nu til at tilbyde den gode service og høje troværdighed, som Bilka er kendt for på andre varer, siger indkøbschef Jørgen Boye.

WhiteAway har opbygget en kompetence inden for e-handel med hårde hvidevarer og har ifølge Johannes Gadsbøll, CEO for WhiteAway.com, oplevet, at kunderne i større og større grad søger imod online tilbud og her oplever en bedre service end i de traditionelle fysiske butikker i denne branche.

- Fra WhiteAways side ser vi rigtig meget frem til det her samarbejde, hvor vi bruger vores baggrund fra e-handlen, et unikt logistik- og leverings-setup sammen med Dansk Supermarkeds platform, der er kendt for høj kundeservice og kundetilfredshed. Det er en stor blåstempling af vores setup og vil samtidig blive til stor glæde for de danske forbrugere, der nu både får et større udvalg og lavere priser, siger Johannes Gadsbøll, CEO for WhiteAway.com.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.063