23948sdkhjf

Fredag åbnede ny Power-butik i Frederikshavn: Her håber elektronikgiganten at åbne næste gang

Fredag morgen åbnede Power i Frederikshavn - direktør har kig på åbning i yderligere to byer i det nordjyske

Fredag var der kø i Rødspættebyen.

Elektronik-varehuset Power åbnede sit 25. varehus, og det skete i Frederikshavn - og en af de mange i køen var Andreas Franksen, der havde øjnene stift rettet mod en fladskærm. Det skriver Nordjyske

Så stift, at han allerede havde stillet sig i kø sammen med en kammerat i et telt foran butikken klokken lidt over to natten til fredag.

- Vi havde en stol med, som vi skiftedes til at sidde på. Jeg brugte tiden på at se film, så det var fine forhold, lød det fra Andreas Franksen, da Nordjyske mødte ham klokken syv i butikken.

Direktøren kunne afsløre, at man også ser på en mulig placering i byer som Skive, Silkeborg, Viborg og nordjyske Hobro.

Han skulle have fingre i et 77 tommer 4K OLED smart tv fra Phillips. Normalt koster det 22.995 kroner, men i dagens anledning kunne han få det til til 15.599 kroner - altså 7000 kroner billigere.

Han og kæresten er lige flyttet til Frederikshavn, og det er derfor, at den gamle model - som "kun" er 66 tommer stor - skal skiftes ud.

Andreas Franksen blev betjent af Ahmad Derzy, der til daglig er førstemand i radio/tv i Aalborg, men i dagens anledning var udlånt til Frederikshavn for at betjene den store kundestrøm. Foto: Bente Poder

- Vi sidder seks meter fra fjernsynet, så det kan være lidt svært at se underteksterne, fortalte Andreas Franksen, der oprindeligt stammer fra Sæby.

Er kæresten med på det store indkøb?

- Ja, hun er indforstået, garanterede den morgenfriske Power-kunde, som i øvrigt er ved at skrive speciale på sit revisor-studie, så måske bliver der ikke så meget tid til at se fjernsyn det næste stykke tid ...

Hjørring og Hobro

De første kunder dukkede allerede op i køen torsdag eftermiddag - og trods silende regn stod der op mod 400 personer og ventede på at komme ind i varehuset på åbningstidspunktet.

Power-direktør Jesper Boysen klippede den røde snor klokken syv fredag morgen. Foto: Bente Poder

Her tog Power-direktør Jesper Boysen blandt andet imod kunderne.

- Vi håber på en åbningsdag i Frederikshavn, hvor vi kan omsætte for otte millioner kroner - og bliver det lige en my mere, gør det ikke noget, lød det fra direktøren.

Han kunne desuden fortælle, at han senere fredag skulle mødes med Hjørring Kommune for at stikke en finger i jorden i forhold til en fremtidig placering af en Power-butik i Hjørring.

Grundig forberedelse er næppe en dårlig ide, hvad det angår - slet ikke i lyset af den aktuelle blokering af Bilka-projektet i Hjørring.

Direktøren kunne afsløre, at man også ser på en mulig placering i byer som Skive, Silkeborg, Viborg og nordjyske Hobro.

Har arbejdet benhårdt

Den nye varehuschef i Frederikshavn hedder Jonas Sørensen.

Privat bor han i Asaa med sin kæreste og hunden Marley - og den lille familie venter barn i august.

- Vi har arbejdet benhårdt for at nå hertil, men jeg står her med en rigtig god fornemmelse i maven - og se alle de kunder, der har trodset regnvejret, lød det fra Jonas Sørensen, inden han bød de første kunder velkommen.

Se nøgletal for:
Læs mere om: elektronik
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.609