23948sdkhjf

Lokal brugs kæmper for overlevelse

Energiprisernes himmelflugt har været hård ved Brugsens økonomi i Gærum i Nordjylland, og torsdag skal fremtiden drøftes

Torsdag er der lagt op til en spændende aften om Brugsen i Gærum.

Her skal Brugsens fremtid i Gærum nemlig drøftes. Det skriver Nordjyske

- Ønsker folk i Gærum fortsat at have mulighed for at handle lokalt - eller hvad? Det er spørgsmålet, når Brugsen i den mindre by sydvest for Frederikshavn holder generalforsamling i Heidis Spisehus.

- Bestyrelsen er klar til at kæmpe for Brugsens overlevelse, men det kræver altså Gærumfolkenes opbakning. Det er simpelthen nødvendigt, at folk i Gærum vælger at handle i Brugsen frem for at køre til Frederikshavn.

- Den er bare ikke længere, og vi skal have de lokale op i gear, hvis byen fortsat vil have en butik, fortæller Finn Mejlvang Christensen, som er formand for Brugsen i Gærum.

Energiprisernes himmelflugt har været hård ved Brugsens økonomi, som det er set med så mange andre lokale dagligvareforretninger.

Formanden oplyser, at der er fire bestyrelsesmedlemmer på valg, nemlig Sara Jerup Andersen, Torkild Tougaard, Anders ”Målmand” Christiansen og Rene Hylager.

Samme aften holder Gærum Borgerforening også generalforsamling - for at slå to fluer med et smæk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.33