Efter tre år med toplinjedyk vendte væksten i fjor retur hos Silvan.
Det viser et nyt regnskab fra byggecenterkæden, der for tredje år i træk kan bryste sig af et tocifret millionoverskud.
Mens omsætningen voksede fra 1,24 til 1,33 milliarder kroner, var der til gengæld tilbagegang på bundlinjen, hvor resultatet før skat lander på 63,8 millioner mod foregående års 66,6 millioner kroner.