23948sdkhjf

Detailgiganter varsler prisfald på fødevarer

Fødevarepriserne i danske butikker aldrig nogensinde har været højere. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I mere end et år har priser på fødevarer som smør og mælk gjort, at danskerne har måttet gribe ekstra dybt i lommerne, men det kan muligvis ændre sig i de kommende måneder.

Ifølge Finans varsler både Salling og Coop prisfald i butikkerne.

- Der er lys for enden af tunnelen. Men hvornår, de store ryk sker på de store varegrupper, er ekstremt svært at spå om. Om det bliver om en uge eller tre måneder, kan vi ikke give et entydigt svar på.

- Der er stadig prisstigninger fra leverandører, der skal slå igennem, men vi forventer, at inden for måneder vil fødevarepriserne begynde at falde, siger Jacob Krogsgaard Nielsen, der er pressechef i Salling Group, til mediet og tilføjer, at man i den kommende tid skal genforhandle kontrakter med leverandørerne, hvor man vil lægge et pres på dem, for at få dem til at sænke priserne.

Mens fødevarepriserne i de danske supermarkeder i marts måned nåede sit højeste niveau nogensinde, viser tal fra det globale fødevareprisindeks under FN, at priserne er faldet 12 måneder i træk - og lå 21,9 procent lavere end i marts 2022, skriver Finans.

Også Coop forventer et kommende prisfald, da energiprisernes dyk har fået producenternes omkostninger til at falde igen.

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Byggemarkedskæde lægger lag på omsætningen - men går markant tilbage på overskuddet
Gigant i babyuniverset opkøber tidligere konkursramt konkurrent
Direktør vil vente på ”det helt rigtige tidspunkt”: Sådan ser fremtiden for køkkenvirksomhed ud
Svensk discountkæde skyder op blandt byggemarkeder i Nordjylland: Så stor bliver butikken
Kæde åbner 20 nye butikker på én måned: - Værdien kan slet ikke overvurderes
Nordjysk Magasin løfter sløret for helt ny og fast afdeling
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.656