Et sted mellem 250 og 300 varenumre fra Irmas sortiment kommer til at leve videre i Coop-koncernen, selvom den ikoniske dagligvarekæde lukker endegyldigt til efteråret.
Det har informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, og Irma-direktør, Martin Brinch Jöhncke, tidligere fortalt til RetailNews.
Fakta om Irma
- Den første butik åbnede i 1886, dengang under navnet Mælkeforsyningen Ravnsborg - senere skiftede den navn til Irma
- Kæden begyndte som en lille kælderbutik i Ravnsborggade i København
- Nu findes der 65 Irma-butikker på landsplan - som dog løbende lukker ned
- Butikkerne findes kun på Sjælland og primært i Københavnsområdet.
- I 1907 fødtes Irmapigen, der for mange er blevet symbolet på Irma-butikkerne
- Økologi og dyrevelfærd har været og er fortsat et fokus for butikskæden, der nu snart er fortid
- I 1994 stoppede salget af buræg i Irmas kølediske, og i 2016 etablerede butikken et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse for at øge fokus på dyrevelfærdsprodukter
Kilde: Irma.dk.