23948sdkhjf

Teenagere udvikler Arla-drik

Arla har stor succes med at involvere forbrugerne i produktudviklingen. Nu sender mejerigiganten en helt ny mælkedrik på markedet, som er blevet til i samarbejde med flere end 100 danske teenagere.
Arla sender nu en helt ny mælkedrik på hylderne, som består af mælk med frugtsmag og på toppen et låg med sjovefrugtbobler, som drysses ned i mælken. Nyheden hedder Arla Bubble Latte.

Mælkedrikken er rettet mod unge, og derfor er Arla Bubble Latte også udviklet med inddragelse af de unge selv. Flere end 100 teenagere har været med til at bestemme, hvordan den nye drik skulle smage og se ud ved at deltage i workshops, smagsprøver og i diskussioner om markedsføringen.

Tidlig inddragelse af målgruppen
- Når voksne laver noget til teenagere, så rammer de ofte forkert. Derfor har vi valgt at lave et produkt sammen med den gruppe, som rent faktisk skal drikke det. Når vi udvikler nye smagsoplevelser sammen med forbrugerne, så er der en større chance for, at vi opfylder deres behov, siger Gitte Buje, der er innovationschef for mælk i Arla Danmark, og fortsætter:

- I dette tilfælde fik teenagerne os også hurtigt ind på det rigtige spor, og vi endte med Arla Bubble Latte som vores bud på et produkt, hvor mælken er gjort til noget lækkert, sjovt og anderledes, man kan nyde med vennerne om eftermiddagen, samtidig med at vi har fokus på mælkens gode egenskaber.

Skørt og anderledes
Arla Bubble Latte er derfor lavet på skummetmælk med frugtsmag, som kun indeholder 0,1 % fedt og udelukkende med brug af naturlige ingredienser. Frugtboblerne er lavet af tang, som man kender det fra eksempelvis sushi, med frugtsmag i midten af boblerne. Sukkerindholdet ligger på 8,5%, hvilket svarer til indholdet i en nøglehulsmærket drikkeyoghurt.

- Vi har lavet produktet med udgangspunkt i, at det skal være skørt og anderledes. Men det skal også være så tæt på naturen som muligt. Det er ingen sukkerbombe, fedtindholdet er lavt, og calciumindholdet er højt – men det er også en spændende smagsoplevelse. På den måde har vi skabt en helt ny produktkategori på baggrund af de ting, vi ved, at unge voksne og teenagere går op i, når de skal købe noget godt til sig selv eller hygge sig med hinanden.

Arla Bubble Latte forhandles i landets 7 Eleven-butikker i tre forskellige smagsvarianter: Fersken+Hindbær, Granatæble+Jordbær og Blodappelsin+Mango.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078