Sidste år faldt kædens omsætning i Danmark for femte år i træk til 3.634 mio. kroner, og for tredje år i træk var der underskud på bundlinjen. Det skriver Lemvig Folkeblad.
Aldis ledelse erkender, at resultatet ikke er tilfredsstillende. Dagligvarehandelen er under stort pres i disse år, for samtidig med de danske forbrugeres generelle tilbageholdenhed, er konkurrencen på markedet blevet yderligere skærpet af nye ekspanderende kæder som tyske Lidl og norske Rema1000.