23948sdkhjf

Nutella i klint-brøler: Nu retter de fejlen

Nøddepålægproducenten Ferrero har begået en brøler i en ny kampagne med seks forskellige motiver fra Danmark på Nutella-glassene.

Det skriver TV2 Øst, som fortæller, at producenten på glasset viser et smukt billede af Stevns Klint - men i den ledsagende tekst skriver Møns Klint.

Glassene med det forkerte klintfoto er en del af en større sommerkampagne fra Nutella, som på en særlig hjemmeside giver tips og ideer til oplevelser i Danmark. Glasset er en del af en serie på seks glas, der viser sommerbilleder fra Danmark.

I en skriftlig kommentar til TV2 Øst konstaterer Ferrero, at koncernen er ked af fejlen.

- Denne kampagne løber indtil slutningen af september med det formål at værdsætte skønheden ved de steder, der er vist på Nutella-krukkerne. Vi er i gang med at fjerne billedet af denne specifikke krukke på vores hjemmeside, oplyser selskabet.

Kommenter artiklen

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094